Vi danskere er glade for kartofler – både de almindelige kogte kartofler og når sommeren åbner dørene for de lækre nye kartofler.
Men én slags kartoffel finder år efter år altid vej til middagsbordet, når vi er i den søde juletid.
Brunede kartofler.
Brunede kartofler er det perfekte tilbehør til julemaden og Mortens Aften, men smager fantastisk året rundt.
Det er lidt en sjov opskrift, da man normalt ikke forbinder kartofler med det søde køkken eller med sukker.
Det var faktisk lidt sjovt, da vi tidligere på året var på en pressetur med en gruppe internationale journalister – og en af de britiske journalister havde smagt brunede kartofler og mente, at det var en af de værste ting, som danskerne havde opfundet.
Så måske vi bare skal holde vores sukker-kartofler for os selv?
Ikke desto mindre er brunede kartofler en ting, som vi danskere elsker.
Vi har sådan set brugt dem siden 1800-tallet, hvor den mere finere spise med lækre spisekastanjer blev byttet med små kartofler på grund af, at kastanjer mere var rigmands-spise.
Klassiske, brunede kartofler er meget nemme at lave – det kræver blot små kartofler, sukker og smør.
Det kan godt virke lidt frygtindgydende at skulle balancere den varme sukker, og sørge for, at sukker ikke brænder på – men det er faktisk ikke så besværligt, hvis man tager sig tid til det.
Den helt rigtige måde at lave brunede kartofler er, når man har kartofler, der er mere eller mindre glaseret i sukker og smør.
Du ved, kartoflen hvor sukkermassen hænger ved kartoflen og ikke bare smutter af og bliver en karamel-suppe, som kartoflerne koger rundt i.
Herunder får du en god solid grundopskrift til de perfekte brunede kartofler, så du kan få det perfekte tilbehør til julemad og Mortens and.
Kartoflerne skal koges med skræl på
Du kan godt skrælle dem på forhånd og koge dem, men det bliver nogle grimmere kartofler, end når du lader skrællen blive på og skraber skrællen af efter kogning. Desuden har overfladen, som du får, når du skraber skrællen af efterfølgende, en mere ‘ru’ overflade, som hænger bedre ved sukkerlagen.
Kartoflerne skal være afkølede
Bruger du varme kartofler, kan der stadig sidde fugt og kondens på dem, som afviser sukkerlagen – kolde kartofler: sådan undgår du at karamellem bliver tynd. Hvis de er for varme, kan du risikere, at du får kartofler, der bare søber i en karamel-sø, som aldrig rigtig bliver til et lag.
Brug ikke kartofler fra glas
Jovist, det er hamrende nemt at bruge kartofler på glas – men føj, det smager altså ikke så godt, hvis du spørger mig? Så gør dig selv en tjeneste lige at bruge en pose friske, nykogte kartofler til formålet.
Rør ikke i sukkeret som udgangspunkt (med ÉN undtagelse)
Alle opskrifter siger, at du ENDELIG ikke må røre i sukker, når det smelter på panden – sådan undgår du klumper af karamel i saucen. Men det afhænger meget af, hvilket komfur og hvilken pande du har – nogle pander smelter for hurtigt, så kanterne af sukkermængden kan nå at brænde, inden resten er smeltet. Og her SKAL du lige skubbe sukkeret ud til kanten eller karamellen ind på midten, så du fordeler varmen igen – det skal nok smelte igen, så længe du rører forsigtigt.
Kog ikke kartoflerne for meget
En del af egenskaben, som får brunede kartofler til at fungere, er, at man ikke koger dem færdigt. Når kartofler koger, så suger de væske omkring sig – og hvis der stadig er sugeevne tilbage, når de ryger i panden? så suger de også mere karamel og smør!
Hvilke kartofler skal jeg bruge?
Selve helhedsoplevelsen af brunede kartofler afhænger også af, at man får en hel kartoffel, når man spiser det – så derfor skal du som udgangspunkt bruge babykartofler eller små aspargeskartofler.
Brændt sukker kan ikke reddes
Er uheldet ude, og din sukker er brændt på, så skal du ikke forsøge at redde det med eksempelvis at hælde mere sukker på for at ‘udligne’. Kasser med det samme, da det er nemt at starte igen og prøve forfra.
Sådan får du nemme lækre brunede kartofler, du kan bruge året rundt – eller bare til julemiddagen med andesteg, flæskesteg, gås og medister.
Fang min klassiske og traditionelle opskrift på brunede kartofler herunder:
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Opskrift
Ingredienser
Babykartofler el. asparges-kartofler
800 gram
Rørsukker
100 gram
Smør
60 gram
Fremgangsmåde
Læs også: