Bun Cha: Vietnamesiske kødboller med nudler
Nemt og lækkert!
Bun Cha er en velkendt form for vietnamesisk streetfood, hvor jeg lige har lavet en lidt mere hverdagsvenlig version af den.
I gaderne i Vietnam kan man opleve denne ret som en slags suppe med nudler, hvor man spiser enten frikadeller lavet af svinebryst eller skiver af karamelliseret pork belly på toppen.
Denne opskrift gør det lidt hurtigere og mere hverdagsnemt med vietnamesiske frikadeller - skulle du have mod på at hakke din egen fars, så smid lidt svinebryst i kødhakkeren til disse kødboller.
Du vil ikke blive ked af det!
Sammen med nogle få krydderier og ingredienser får man på 20 minutter en meget simpel, velsmagende vietnamesisk klassiker.
Istedet for at koge en bouillon eller suppe - som også kan anbefales, hvis du har god tid - så laver man lige en hurtig, simpel opkogning af smagfulde saucer og hælder over til sidst.
Fang min opskrift herunder:
Bun Cha: Vietnamesiske kødboller med nudler
Nemt og lækkert!
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ingredienser
- 300 gram svinefars
- 2 tsk fishsauce
- 3 stk forårsløg
- 2 tsk hvidløg, revet
- 1½ tsk chiliflager, røde
- 1 tsk sukker
- ½ tsk fint salt
- 1 tsk citrongræs, finthakket (kan undlades)
Sauce
- 1 spsk. fishsauce
- 1 spsk. limesaft
- 1 spsk. sukker
- 3 fed hvidløg
- 1 dl koldt vand
- 1 tsk majsstivelse
Nudler og topping
- 150 gram risnudler eller ægnudler
- 1 håndfuld bønnespirer
Fremgangsmåde
- Rør først farsen sej med salt et par minutter og tilføj så sukker, fishsauce, finthakket forårsløg, citrongræs og revet hvidløg. Varm enten en grill eller grillpande op til høj varme og form din fars to ca. 10 små kødboller. Når panden er varm, tilsættes en sjat olie og smid frikadellerne på. Pres dem lidt flade med en spatel - det gør, at de får større stegeflade og skal stege kortere tid. De skal nemlig have høj varme i kort tid, 3-4 minutter. Lad dem hvile, mens du sætter vand over til nudlerne.
- Kog dine nudler efter anvisningerne på pakken .Skyl bønnespirer og fintsnit lidt ekstra forårsløg til topping.
- Bland ingredienserne til saucen og bring det kortvarigt i kog i en gryde, indtil det tykner.
- Fordel de drænede nudler i to skåle, top af med lidt forårsløg og bønnespirer efterfulgt af frikadellerne - hæld den varme sauce over til sidst og spis!