Butter Potato Steak
Kartoffel-bøf!
Kartofler kan utroligt mange ting i køkkenet og behøver ikke kun at blive degraderet til et tilbehør.
Jeg har eksperimenteret lidt med at lave en slags bøf ud af kartoffel - og opskriften er resulteret i Butter Potato Steak.
En skøn skive kartoffel snittet og stegt på panden hårdt, som man ville gøre ved en almindelig oksebøf for at karamellisere den.
Her får man en slags 'pommes frites'-smag ved at give den hård varme - herefter kører man Pommes Fondant-style og overøser den i rigelige mængder smeltet smør med krydderier og hvidløg.
En mør, smagfuld kartoffel-bøf, som både kan være en snack, forret, tilbehør eller hovedret!
Fang opskriften herunder:
Butter Potato Steak
Smørmør kartoffelbøf!
2 portioner
14 minutter
Forberedelse: 2 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 12 minutter
Ca. 50 kcal pr. portion
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 12 minutter
Ingredienser
- 2 stk bagekartoffel
- 1 dl fritureolie/solsikkeolie
- 80 gram smør
- 4 fed hvidløg
- 2 tsk salt + peber
- ½ håndfuld friske krydderurter (rosmarin og timian)
Fremgangsmåde
- Vask dine bagekartofler, men skræl dem ikke - skrællen får en skøn smag og bidrager med mere smag generelt til kartoflen. Skær dem i ca. 2 centimeter tykke 'bøffer' og lav smit på langs og vandret på begge sider af dine kartofler.
- Varm en pande op til høj varme, ligesom inden man skal stege en bøf - smid olien på og smid dine kartoffel-bøffer på. Tryk dem godt ned, så de får en jævn stegeskorpe. Vend dem efter ca. 1,5-3 minutter, og steg dem i 2-3 minutter. Tilføj smør og lad det bruse op med knuste hvidløg og friske krydderurter.
- Tilbered kartoflen mør ved at øse smørret over kartoffelskiverne, og drys dem til sidst med et gavmildt lag salt og peber. Stik i dem med en stegegaffel for at sikre dig, at de er møre.
- Serveres enten som forret, snack, hovedret eller tilbehør!