Mandekogebogen

Chicken Satay Curry - kylling i cremet peanutbutter-karry

Satay-klassikeren som gryderet!

Chicken Satay Curry er en lækker, velsmagende gryderet ofte fundet i det malaysiske køkken, hvor man tilbereder kylling i en cremet sauce med peanutbutter og kokosmælk

Du kender uden tvivl Kylling Satay i form af de velkendte spyd med kylling og en cremet peanutbutter-sauce til at dyppe i.

Retten er verdenskendt og desuden en meget populær form for streetfood i Sydøstasien - Thailand, Indonesien og Malaysia.

Denne opskrift drager inspiration fra det asiatiske køkken - men forvandler Satay kyllingen til en gryderet!

Du får en lækker cremet ret med mør og velkrydret kylling i en aromatisk og herlig sauce med jordnøddesmør. 

Det er en nem og enkelt opskrift, hvor man kombinerer dippen og kyllingen i én herlighed - og så tager den ikke særlig lang tid at lave.

Du får en god jordnøddesmag og kan selv justere styrken på dine chilier - eller helt undlade den.

Men pas på - den er ret vanedannende!

Fang opskriften på Chicken Satay Curry herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Chicken Satay Curry

Kylling i kokosmælk og peanutbutter!

2 portioner 40 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 30 minutter
Ca. 950 kcal pr. portion

Ingredienser

Krydderi til kylling
  • 350 gram kyllingebryst
  • 2 tsk spidskommen, stødt
  • 2 tsk koriander, stødt
  • 1½ spsk. karry
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk chiliflager, kan undlades
  • 1 tsk fint salt

Satay Sauce
  • 1 stk løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 dl bouillon (kylling eller grøntsags)
  • 1 stk kokosmælk, dåse
  • 2 stk soyasauce
  • 1½ spsk. brun farin
  • 3 spsk. peanutbutter
  • 2 spsk. limesaft

Fremgangsmåde

  1. Bland karry, paprika, spidskommen, koriander, chiliflager og salt sammen. Skær kyllingen ud i mundrette bider og smid dem i en frysepose - hæld krydderimarinaden ned i posen og masser det grundigt sammen, så kyllingen bliver helt dækket.
  2. Varm en pande op med lidt smør og brun kyllingen på alle sider, så det næsten er tilberedt. Læg det herefter til side på en tallerken.
  3. Hæld lidt ny olie på samme pande og svits finthakket løg og hvidløg, indtil de bliver klare i farven - tilsæt herefter revet hvidløg og svits et par minutter.
  4. Tilsæt bouillon og skru ned på middelvarme - tilsæt herefter kokosmælken, når temperaturen er lidt lavere (det gør, at risikoen for at kokosmælken skiller minimeres).
  5. Tilsæt nu brun farin, soya, limesaft og peanutbutter og lad det koge op - når det småsimrer, tilsættes kødet.
  6. Lad det simre ved middelvarme i 20-30 minutter, indtil saucen begynder at reducere og tykne - krydderiet på kyllingen plejer at være nok til at give hele retten smag, men du kan vælge at tilføje yderligere spidskommen, karry og koriander.
  7. Smag løbende til med eventuelt salt og limesaft - saucen tykner af sig selv, men hvis den ser lidt tynd ud, kan du jævne med majsstivelse opløst i vand.
  8. Serveres til hvide ris og gerne toppet med friskhakket koriander!
Del

Seneste nyt

Annonce