Mandekogebogen

Chokoladeboller

Bløde og lækre!

Chokoladeboller smager fantastisk - og hvis man lige rammer den perfekte konsistens, så får man fløjlsbløde, luftige og smagfulde boller til kaffen!

Jeg har eksperimenteret lidt frem og tilbage og fundet den perfekte opskrift til de lækreste chokoladeboller.

Perfekt til fødselsdagen, svigermors besøg eller bare en lækkersulten lørdag!

Tjek opskriften ud herunder:

ANNONCE
Chokoladeboller
Udskriv opskriften

Chokoladeboller

Bløde og lækre!

12 portioner 1 time, 12 minutter
Forberedelse: 0 minutter
Ventetid: 1 time
Tilberedning: 12 minutter
Ca. 500 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 30 gram gær
  • 2 dl mælk
  • 1 dl rørsukker
  • 500 gram hvedemel
  • 2 tsk kardemomme, stødt
  • ½ tsk salt
  • 2 stk æg(1 til dejen, 1 til pensling)
  • 70 gram smør
  • 80 gram mørk chokolade
  • 1 dl ymer (eller yoghurt naturel)

Fremgangsmåde

  1. Opløs gær og sukker i mælken.
  2. Tilsæt kardemomme, 1 æg, ymer og salt.
  3. Bland hvedemelet i og rør det røremaskine i 3-4 minutter - tilsæt nu smørret i små tern, indtil smørret er kørt ind dejen og gjort den blank. Kør den i alt ca. 8-10 minutter, indtil dejen så småt slipper skålen.
  4. Hak chokoladen og vend i dejen til sidst.
  5. Lad dejen hæve i 30 minutter.
  6. Form bollerne til 12 boller - vej dem eventuelt, så du får lige store portioner - og læg dem i et stort smørsmurt ovnfast fad. Her skal de cirka være 1 centimeter fra hinanden inden hævningen.
  7. Lad dem efterhæve i 45 minutter - forvarm ovnen til 190 grader varmluft. Pensl dem med æg og bag dem i 18-20 minutter.
  8. Hvor fristende de nu end er, når de kommer ud af ovnen - så lad dem endelig køle helt af, før du går i krig med dem! De er utroligt bløde og luftige, og hvis man går i gang med dem, mens de er for varme, så kan de virke klæge. Men de er tålmodigheden værd! Når bollerne er afkølet, kan du skære den fri fra hinanden og servere som de er - eller med en god portion tandsmør!
Del

Seneste nyt

Annonce