Bagværk
Clafoutis
Den perfekte tærte til sæsonens frugt og bær!
Når bærsæsonen for alvor er i gang, så er der ikke noget bedre end at spise dem direkte fra køkkenhaven eller forvandle dem til lækre, søde desserter.
En af de ting, som er vigtigst for mig, når man bager med eksempelvis bær, er, at man bevarer så meget af frugtens oprindelige smag og lader den være den stærkeste spiller.
Eksempelvis en god rabarber-crumble!
Jeg har fået utallige kager og desserter, hvor det nærmest blot er farven, der er tilbage fra de stakkels bær – resten er bare sødt i sødt.
Og en af de kager, som er særdeles velegnet til netop at lade bær og frugt tale sin egen sag?
Det er den franske Clafoutis.
Den oprindelige måde at bage en Clafoutis på, er ved at bruge søde, lækre kirsebær – men du kan sagtens bruge dejen til alskens frugt og bær.
Opskriften stammer fra det 19. århundrede og er blevet varieret i forskellig grad, siden sin oprindelse i Limousin-regionen.
Selve dejen er lidt en mellemting mellem en hurtig sandkage og flan – blødt, men også med et lille bid.
Den er cremet og bærrene er perfekt blandet sammen med dejen.
Og så serveres et stykke Clafoutis-kage ofte med lidt flormelis drysset på toppet og ofte en klat flødeskum.
Den skal lige sætte sig og få den rigtige konsistens efter afbagning – og derfor bliver kagen ofte blot serveret lunt.
Du kan fint bruge solbær, stikkelsbær, ribs, hindbær, blåbær, kirsebær og brombær.
Opskriften herunder er til en lille fransk desserttærte, hvor jeg brugte et kagefad på 20 centimeter.
Du kan også bare bruge den klassiske i 26 centimeter – og måske blot opskalere opskriften med en tredjedel.
Fang opskriften herunder:
Opskrift
Ingredienser
Bær (eksempelvis kirsebær, solbær, brombær eller hindbær)
3 dl
Æg
2 stk
Sødmælk
100 ml
Piskefløde (kan erstattes af sødmælk)
100 ml
Sukker
80 gram
Vaniljestang
0.50 stk
Hvedemel
60 gram
Læs også: