Mandekogebogen

Cong You Bing - kinesiske forårsløgspandekager

Sprøde nemme snack-pandekager.

Cong You Bing også kaldet forårsløgspandekager er en velkendt klassiker i det kinesiske køkken, hvor man både får dem i streetfood-køkkenet såvel som på fine restauranter i nyfortolkninger.

Det er en meget simpel ret, hvor man får sprøde snack-pandekager med forårsløg.

Og så er de utroligt nemme at lave og perfekte til mange formål - de kan bruges som snacks, tilbehør eller til at spise dips og chutneys.

Her gør man brug af teknikken med at skolde hvedemelet, inden det bliver æltet - det nedbryder gluten-strukturen og giver et bedre 'knæk' og en konsistens, som ikke er så elastisk.

Så får man sprøde, porøse pandekager!

Når man ruller dem på en bestemt måde, så får man flere lag i dejen samtidig med, at forårsløgene også rammer panden og får en smule karamelliseret smag. 

Følg teknikken herunder:

ANNONCE
Rul dejen ud til en rektangel-størrelse og smør med smør-blandingen.. - Cong You Bing - kinesiske forårsløgspandekager Rul dejen ud til en rektangel-størrelse og smør med smør-blandingen..
Fordel fintsnittet forårsløg og rul den sammen til en pølse fra den korte ende. - Cong You Bing - kinesiske forårsløgspandekager Fordel fintsnittet forårsløg og rul den sammen til en pølse fra den korte ende.
Skær pølsen ud i ca. 6 stykker. - Cong You Bing - kinesiske forårsløgspandekager Skær pølsen ud i ca. 6 stykker.
Rul hvert stykke ud til en flad pandekage. Klar til panden! - Cong You Bing - kinesiske forårsløgspandekager Rul hvert stykke ud til en flad pandekage. Klar til panden!
Udskriv opskriften

Cong You Bing - kinesiske forårsløgspandekager

Sprøde kinesiske snack-pandekager!

6 portioner 45 minutter
Forberedelse: 5 minutter
Ventetid: 30 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ca. 350 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 240 gram hvedemel
  • 150 ml vand (kogende)
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk. smør
  • 1 tsk koriander, stødt
  • ½ tsk friskkværnet peber
  • 3 stk forårsløg

Fremgangsmåde

  1. Start med at hælde hvedemel og salt i en skål. Bring vand i kog i en elkedel og hæld det over melet, når det bulderkoger. Rør det sammen med spisepinde eller en gaffel, indtil melet har absorberet vandet. Lad det hvile lidt, indtil du kan røre ved dejen.
  2. Når dejen er afkølet nok til at du kan røre ved den, skal den æltes ensformig som en pastadej. Herefter pakker du den ind i husholdningsfilm og lader den hvile i 20-30 minutter.
  3. Smelt i mellemtiden smørret i en gryde - når smørret er flydende, tilsættes peber og koriander.
  4. Snit dine forårsløg helt fint. Rul nu dejen ud til en rektangel på ca. 20x35 cm. Smør dem grundigt med smør-blandingen. Drys et godt lag salt ovenpå.
  5. Top nu af med fintsnittet forårsløg - nu skal dejen rulles til en pølse fra det korte led ligesom pizzasnegle. Herefter skæres den ud i ca. 6 stykker.
  6. Drys lidt mel på begge sider af din 'forårsrullesnegl', så den ikke hænger fast i bordet eller kagerullen - og rul dem herefter ud til tynde pandekager.
  7. Varm en pande godt op med rigeligt olie eller smør - steg dem 1-2 af gangen på panden, indtil de bliver brune og sprøde på overfladen, 3-4 minutter. Herefter er de klar til brug!
Del

Seneste nyt

Annonce