Bagværk
Cong You Bing – kinesiske forårsløgspandekager
Sprøde nemme snack-pandekager.
Cong You Bing også kaldet forårsløgspandekager er en velkendt klassiker i det kinesiske køkken, hvor man både får dem i streetfood-køkkenet såvel som på fine restauranter i nyfortolkninger.
Det er en meget simpel ret, hvor man får sprøde snack-pandekager med forårsløg.
Og så er de utroligt nemme at lave og perfekte til mange formål – de kan bruges som snacks, tilbehør eller til at spise dips og chutneys.
Her gør man brug af teknikken med at skolde hvedemelet, inden det bliver æltet – det nedbryder gluten-strukturen og giver et bedre 'knæk' og en konsistens, som ikke er så elastisk.
Så får man sprøde, porøse pandekager!
Når man ruller dem på en bestemt måde, så får man flere lag i dejen samtidig med, at forårsløgene også rammer panden og får en smule karamelliseret smag.
Følg teknikken herunder:
Rul dejen ud til en rektangel-størrelse og smør med smør-blandingen..
Fordel fintsnittet forårsløg og rul den sammen til en pølse fra den korte ende.
Skær pølsen ud i ca. 6 stykker.
Rul hvert stykke ud til en flad pandekage. Klar til panden!
Opskrift
Ingredienser
Hvedemel
240 gram
Vand (kogende)
150 ml
Salt
1 tsk
Smør
2 spsk.
Koriander, stødt
1 tsk
Friskkværnet peber
0.50 tsk
Forårsløg
3 stk
Læs også: