Madnyheder

Forskere har fundet et simpelt trick, der kan gøre dine tomater både sødere og mere velsmagende

Sødere høst.

Der er næsten ikke noget mere skuffende end at købe en bakke flotte, røde tomater i supermarkedet for så at opdage, at de smager af stort set ingenting.

De ser modne og saftige ud, men når man sætter tænderne i dem, er smagen omtrent lige så spændende som et glas vand.

Nu har australske forskere imidlertid fundet frem til en ganske simpel metode, der potentielt kan gøre tomater både sødere, mere aromatiske og bedre til at holde på smagen efter høsten.

Og hemmeligheden ligger faktisk ikke i selve tomaten.

Den ligger i jorden.

Kompost kan gøre tomater markant sødere

Forskere fra University of Queensland i Australien har undersøgt, hvordan forskellige dyrkningsmetoder påvirker tomaters smag, duft og udseende.

Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift npj Science of Food.

I forsøget dyrkede forskerne tomater i det sydøstlige Queensland under to forskellige forhold.

Den ene gruppe blev dyrket med almindelige dyrkningsmetoder, mens den anden fik tilført en særlig kompost fremstillet af madaffald og haveaffald.

Komposttypen kaldes FOGO, som står for Food Organics and Garden Organics.

Efter høsten blev tomaterne præsenteret for et panel af frivillige, der skulle vurdere både smag, duft og udseende.

Og her begyndte det interessante.

Ved den første smagstest, fem dage efter høsten, var der ikke nogen markant forskel mellem de to grupper.

Men da forskerne gentog testen efter yderligere en uges opbevaring, var historien en helt anden.

Tomaterne dyrket med kompost havde nemlig dobbelt så stor sandsynlighed for at blive beskrevet som søde sammenlignet med tomaterne fra kontrolgruppen.

Smagen bliver bedre efter opbevaring

Det mest interessante ved forsøget er faktisk, at forskellen først for alvor blev tydelig efter opbevaring.

Forskerne havde bevidst indlagt en ekstra uges opbevaring for at efterligne den transport- og opbevaringsperiode, som tomater normalt gennemgår på deres vej fra landmanden til supermarkedet.

Ifølge forskeren Dr. Nicole Robinson, der er en af forfatterne bag undersøgelsen, blev komposttomaterne ikke blot vurderet som sødere.

De blev også beskrevet som flottere og med en mere behagelig duft.

Tomaterne fra kontrolgruppen blev derimod oftere beskrevet som blege, kedelige og med begrænset aroma.

Det er netop nogle af de kritikpunkter, som mange forbrugere har over for moderne supermarkedstomater.

Forskerne fandt også en kemisk forklaring

Forskerne nøjedes ikke med at lade testpersonerne smage på tomaterne.

De gennemførte også kemiske analyser for at undersøge, hvorfor de kompostdyrkede tomater blev oplevet som mere velsmagende.

Her fandt de, at tomaterne fra kompostjorden havde et højere indhold af sukkerrelaterede forbindelser.

Samtidig indeholdt de mindre æblesyre, som er en af de organiske syrer, der bidrager til tomaters syrlige smag.

Kombinationen af mere sukkerrelateret indhold og mindre syre kan være med til at forklare, hvorfor tomaterne blev oplevet som sødere.

Men det stoppede ikke der.

Efter den ekstra opbevaringsperiode fandt forskerne også højere niveauer af bestemte aminosyrer i komposttomaterne.

Disse forbindelser er blandt andet forbundet med umami, som er den fyldige og let salte grundsmag, man eksempelvis finder i parmesan, svampe og langtidskogte saucer.

Det betyder, at kompost ikke nødvendigvis kun kan påvirke tomaternes sødme, men potentielt også deres samlede smagsdybde.

Bedre tomater uden at gå på kompromis med høsten

En anden interessant detalje ved undersøgelsen er, at forskerne ikke fandt nogen mærkbar forskel i udbyttet mellem de to dyrkningsmetoder.

Det er ellers ofte en udfordring i moderne landbrug, hvor producenter skal balancere smag, holdbarhed og mængden af afgrøder.

Her peger resultaterne på, at kompost kan forbedre tomaternes kvalitet uden nødvendigvis at reducere produktionen.

Samtidig kan metoden have en miljømæssig fordel.

Når madaffald og haveaffald bliver omdannet til kompost i stedet for at ende på lossepladser, kan det reducere udledningen af drivhusgasser fra organisk affald.

Forskerne understreger dog, at der er tale om resultater fra et konkret dyrkningsforsøg, og at flere undersøgelser kan være nødvendige for at fastslå, hvor bredt effekten kan overføres til andre tomatsorter og dyrkningsforhold.

Sådan finder du de bedste tomater i supermarkedet

Selvom undersøgelsen peger på en fordel ved kompostdyrkning, er det ikke ligefrem noget, der står på etiketten i grøntafdelingen.

Der findes dog nogle enkle tricks, som kan øge chancen for at få tomater med hjem, der rent faktisk smager af noget.

Først og fremmest kan du bruge næsen.

En moden tomat har ofte en tydelig og behagelig duft, særligt omkring stilken. En kraftigere aroma kan være et positivt tegn, selvom det ikke er nogen garanti for god smag.

Farven kan også fortælle noget om modenheden.

Her er det vigtigt at tage højde for sorten, da modne tomater ikke nødvendigvis behøver at være knaldrøde. Der findes også gule, orange og grønne sorter, som kan være fuldt modne.

Derudover kan det være en fordel at vælge tomater, der føles tunge i forhold til deres størrelse, da det kan indikere et højt saftindhold.

Hvis sødme er det vigtigste, kan små cherry- og blommetomater ofte være et godt valg.

Og handler du hos en lokal producent, kan du med fordel spørge ind til både sort, høsttidspunkt og dyrkningsmetode.

Et godt argument for at bruge kompost i køkkenhaven

For folk med egen køkkenhave er undersøgelsen også ganske interessant.

Forskerne anvendte nemlig almindelig kommercielt produceret kompost af madaffald og haveaffald, hvilket gør metoden relativt tilgængelig.

Det betyder ikke, at enhver kompost automatisk giver sødere tomater, men resultaterne peger på, at jordens sammensætning kan have større betydning for den endelige smagsoplevelse, end man måske skulle tro.

Så hvis næste års tomathøst gerne må smage lidt mere af solmodne tomater og lidt mindre af vand, kan det være værd at kigge nærmere på, hvad der bliver blandet i jorden, inden planterne kommer i.