Aftensmad
French Dip Sandwich
Nem og lækker sandwich med dyppe-sovs!
French Dip Sandwich er en amerikansk opfindelse, som dækker over en meget simpel, men utrolig velsmagende sandwich.
Den blev opfundet omkring 1908 mellem to rivaliserende restauranter, der begge mener, at de er ophavsmanden til denne genialitet – Cole's Pacific Electric Buffet og Philippe the Original i Los Angeles.
Navnet kunne godt indikere, at det havde noget med franskmændene at gøre – men selve navnet afledes af det brød, man oftest bruger til formålet. Fransk baguette.
En French Dip er en sandwich med tyndskåret oksekød – gerne med lidt ost – som man fylder i smørstegte skiver brød og dypper i en sauce.
Saucen er lavet fra den proces, det har taget af lave kødet – du ved, en god pandesauce.
Her koger man den lidt ind med worchestershiresauce og hvidløg for ekstra intensitet!
Når så sandwichen er samlet? Så dypper man den bare i en skål af den indkogte sauce.
Sprødt, saftigt nemt og skrækkeligt vanedannende – fang opskriften herunder:
Opskrift
Ingredienser
Ribeye (frossen)
200 gram
Fransk baguette el. Briochebrød, skiver
4 stk
God smelteost: Cheddar, gouda, vesterhavsost, parmesan etc.
50 gram
Worchestershiresauce
1 spsk.
Salt + peber
0.50 tsk
Oksebouillon (eller vand)
1.50 dl
Smør, til stegning
50 gram
Hvidløg
2 fed
Læs også: