Opskrift Fried chicken hotwings Sprøde, saftige snacks! Fried chicken hotwings Af Rasmus Krarup Jensen 31. januar 2019 Følg Mandekogebogen DK på Google Opskrift på verdens bedste fried chicken! Der er bare noget over et stykke kylling, som har haft en tur i den gyldne brønd. Især kyllingevinger, som bliver en lækker, sprød og saftig snack til enhver lejlighed. Denne opskrift giver dig de bedste sprøde hotwings, men kan også sagtens bruges til store, reelle stykker kylling – her skal du bare have in mente, at de skal have lidt længere til sidst i ovnen (omkring 25-30 minutter). Se med herunder, hvor du får opskriften på den bedste brine (selve lagen, som kødet skal marineres i og blive mere mørt og smagfuldt) og hvordan du får den knasende sprøde overflade! Opskrift Arbejdstid 10 min Tilberedningstid 20 min Antal 6 pers. Ingredienser Kyllingevinger, ferske 500 gram Kærnemælk 3 dl Timian 1 tsk Salt 1.50 tsk Paprika 2 tsk Peber 1 tsk Løgpulver/hvidløgspulver 1 tsk Cayennepeber 2 tsk Mel 3 dl Bagepulver 1 tsk Rapsolie, til stegning 500 ml Fremgangsmåde Start med at dele kyllingevingerne i to dele. Vingespidsen skæres fra og gemmes til en eventuel bouillon. I en skål blandes kærnemælk, 1 tsk. timian, 1 tsk. salt, 2 tsk. paprika, 1/2 tsk. sort peber, 1 tsk. løg/hvidløgspulver og en tsk. cayennepeber. Bland det grundigt sammen. Læg kyllingestykkerne i en frysepose og hæld kærnemælksblandingen over dem - lad det marinere i køleskabet 10-12 timer, gerne natten over! En halv time inden du skal stege din kylling tager du posen med kærnemælksblandingen ud. I en dyb tallerken blandes melet med 1 tsk. cayennepeber, 0,5 tsk. salt, 1 tsk. bagepulver, 1/2 tsk. sort peber og 1 tsk. paprika. Fordel grundigt krydderierne i melet. Varm rapsolien op i en tykbundet gryde, indtil du rammer ca. 170 grader. Forvarm desuden ovnen til 200 grader. Tag kyllingestykkerne op af kærnemælken en efter en og lad den dryppe lidt af - men ikke for meget. Et trick, jeg lærte ved at se kokken Ludo Lefebvre stege kylling er, at man kan dryppe lidt ekstra kærnemælk med ned i melblandingen - på den måde får man lidt ekstra klumper, som bliver de sprøde overflader på kyllingen. Vend kyllngestykket grundigt i mel og 'begrav' det. Klem godt på siderne, så du får en ujævn overflade og mere skorpe. Steg dem 2-3 af gangen alt efter størrelse på gryden og juster varmen løbende. Alt efter størrelse skal de ca. have 5-6 minutter, indtil de bliver helt sprøde og gyldne. Nu skal de ind i ovnen og have den sidste varme - her sørger man for, at de er helt tilberedt i gennem uden at branke overfladen eller miste saftigheden. Giv dem 10 minutter og servér herefter rygende varme! Læs også: Opskrift Se flere artikler Opskrift Det simple blomkålstrick: Parmesan gør den kedelige grøntsag sprød og vanedannende Opskrift Svamperisotto og spanske vine: cremet efterårsmad med masser af umami Opskrift Chokolademousse på 5 minutter: Du skal kun bruge 3 ingredienser Opskrift Sæt små klatter hytteost i ovnen: 20 minutter senere har du sprøde proteinchips Opskrift Har du lavet spejlæg forkert hele dit liv? Denne ene ingrediens ændrer det hele Opskrift Kom ananas i din grilled cheese: Det lyder forkert, men kombinationen giver overraskende god mening