Mandekogebogen

Gammeldags kringle

Som bedstemor laver den!

En gammeldags kringle kan noget specielt - man har tit fået den hos bedsteforældrene, som i årenes løb enten har kreeret en gammel familieopskrift eller blevet mestre i at lave den klassiske fra Hjemmet.

En dejlig gærkage med lækkert fyld og sprød 'topping'.

Jeg har lavet min version af den klassiske kringle med marcipan-remonce og masser af det!

Du kan se opskriften herunder.

OBS: Opskriften kan enten give en meget stor kringle, eller to almindelige. Dit valg!

ANNONCE
Udskriv opskriften

Kringle

Klassisk bagværk!

8 portioner 1 time, 10 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 40 minutter
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 800 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 400 gram hvedemel
  • 1½ dl rørsukker
  • 30 gram gær
  • 1½ tsk kardemomme
  • ½ tsk salt
  • 80 gram smør (til dejen)
  • 1½ dl sød- eller letmælk
  • 2 stk æg
  • 100 gram marcipan
  • 100 gram smør (til remoncen)
  • 2 spsk. mandler
  • 1 stk æg, til pensling
  • 1 spsk. vaniljesukker

Fremgangsmåde

  1. Hæld mælk op i en skål og rør det sammen med gær, 0,5 deciliter rørsukker, kardemomme, salt og æg, indtil det har en ensformig masse.
  2. Ælt nu hvedemelet ind i dejen, indtil det har en ensformig masse - ca. 3-4 minutter - hvorefter skærer 80 g smør ud i mindre tern og ælter dem i enkeltvis. Derefter køres maskinen yderligere 4-6 minutter, indtil dejen er blank, glat og slipper kanterne af skålen.
  3. Form dejen til en kugle og lad den hæve overdækket med et viskestykke på køkkenbordet i 35-40 minutter.
  4. Alt efter om du ønsker én meget stor kringle eller to mindre, så skal bolden efter hævningen bolden rulles ud til en aflang rektangel eller to aflange trekanter - størrelsen afhænger af, om du vil have en lang, sprød og tynd kringle, eller en tyk lille buttet kringle! Men jeg plejer at rulle den store ud til ca. 50-60cmx30cm og de mindre ud til 40x20.
  5. Pisk 100 g smør sammen med 1 dl rørsukker, vaniljesukker og revet marcipan - det skal være en ensformig masse. Du kan med fordel tage smørret til remoncen ud i god tid, så det bliver blødt - men det er ikke en nødvendighed, da du hurtigt gør massen smidig, hvis du bruger piskeris.
  6. Fordel remoncen i midten af rektanglen(rektanglerne) (langs midten af det lange led), så det dækker 1/3 af arealet.
  7. Nu kan du enten vælge blot at lukke siderne indover remoncen, så de to sider blot mødes og giver luft til at remoncen også får lidt varme - eller du kan vælge at klemme siderne sammen med hinanden, så remoncen bliver inde i dejen. Eller den tredje (og mest dekorative) - du kan skære små riller i begge sider af dejen og folde den skiftevis indover remoncen, så du får det klassiske kringlemønster.
  8. Lad den færdigformede kringle(r) efterhæve i ca. 25 minutter.
  9. Forvarm ovnen til 200 grader almindelig ovn. Hak mandlerne groft og pisk et æg sammen i en kop - pensl grundigt kringlen med det sammenpiskede æg og top af med hakket mandler. Bag den (dem) i ovnen i ca. 20 minutter
Del

Seneste nyt

Annonce