Bagværk Gammeldags kringle Som bedstemor laver den! Gammeldags kringle Af Rasmus Krarup Jensen 17. oktober 2020 En gammeldags kringle kan noget specielt – man har tit fået den hos bedsteforældrene, som i årenes løb enten har kreeret en gammel familieopskrift eller blevet mestre i at lave den klassiske fra Hjemmet. En dejlig gærkage med lækkert fyld og sprød 'topping'. Jeg har lavet min version af den klassiske kringle med marcipan-remonce og masser af det! Du kan se opskriften herunder. OBS: Opskriften kan enten give en meget stor kringle, eller to almindelige. Dit valg! Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne. Opskrift Arbejdstid 10 min Ventetid 40 min Tilberedningstid 20 min Antal 8 pers. Ingredienser Hvedemel 400 gram Rørsukker 1.50 dl Gær 30 gram Kardemomme 1.50 tsk Salt 0.50 tsk Smør (til dejen) 80 gram Sød- eller letmælk 1.50 dl Æg 2 stk Marcipan 100 gram Smør (til remoncen) 100 gram Mandler 2 spsk. Æg, til pensling 1 stk Vaniljesukker 1 spsk. Fremgangsmåde Hæld mælk op i en skål og rør det sammen med gær, 0,5 deciliter rørsukker, kardemomme, salt og æg, indtil det har en ensformig masse. Ælt nu hvedemelet ind i dejen, indtil det har en ensformig masse - ca. 3-4 minutter - hvorefter skærer 80 g smør ud i mindre tern og ælter dem i enkeltvis. Derefter køres maskinen yderligere 4-6 minutter, indtil dejen er blank, glat og slipper kanterne af skålen. Form dejen til en kugle og lad den hæve overdækket med et viskestykke på køkkenbordet i 35-40 minutter. Alt efter om du ønsker én meget stor kringle eller to mindre, så skal bolden efter hævningen bolden rulles ud til en aflang rektangel eller to aflange trekanter - størrelsen afhænger af, om du vil have en lang, sprød og tynd kringle, eller en tyk lille buttet kringle! Men jeg plejer at rulle den store ud til ca. 50-60cmx30cm og de mindre ud til 40x20. Pisk 100 g smør sammen med 1 dl rørsukker, vaniljesukker og revet marcipan - det skal være en ensformig masse. Du kan med fordel tage smørret til remoncen ud i god tid, så det bliver blødt - men det er ikke en nødvendighed, da du hurtigt gør massen smidig, hvis du bruger piskeris. Fordel remoncen i midten af rektanglen(rektanglerne) (langs midten af det lange led), så det dækker 1/3 af arealet. Nu kan du enten vælge blot at lukke siderne indover remoncen, så de to sider blot mødes og giver luft til at remoncen også får lidt varme - eller du kan vælge at klemme siderne sammen med hinanden, så remoncen bliver inde i dejen. Eller den tredje (og mest dekorative) - du kan skære små riller i begge sider af dejen og folde den skiftevis indover remoncen, så du får det klassiske kringlemønster. Lad den færdigformede kringle(r) efterhæve i ca. 25 minutter. Forvarm ovnen til 200 grader almindelig ovn. Hak mandlerne groft og pisk et æg sammen i en kop - pensl grundigt kringlen med det sammenpiskede æg og top af med hakket mandler. Bag den (dem) i ovnen i ca. 20 minutter Læs også: Bagværk Se flere artikler Opskrift Millionaire’s Shortbread Mad Birkes (smørbirkes) Bagværk Træstammer Alle opskrifter Amerikanske Cookies med lime og Kinder Maxi Bagværk Finskbrød: Nem opskrift på de klassiske julesmåkager med mandler og sukker Bagværk Lakrids-småkager med tranebær