Aftensmad

Garlic Butter Steak Potatoes

One-pan ret med smør, kød og kartofler!

Bøf og kartofler har alle dage været et godt match – hvad enten vi så snakker en hakkedreng med bearnaisesauce og bådkartofler eller vi snakker en medium-rare T-Bone med triple cooked fries og sovs.

Men det behøver ofte ikke være så fancy for at smage godt. Det handler i bund og grund om to ting – den rigtige tilberedning af kartofler og en god udskæring.

Jeg har leget lidt med idéen om 'onepot-måltidet på pandefronten og kreeret en uimodståelig, nem og lækker ret, som jeg døber Garlic Butter Steak Potatoes.

En skøn omgang smørstegte kartofler med strimler af oksekød vendt i endnu mere smør og revet hvidløg, sriracha og soya.

I mit seneste samarbejde med Dyrbar har jeg kastet mig over deres udskæring Edderkoppen, som er en samling af små møre muskler, og skæres tæt ved nøglebenet – denne udskæring er af kalv og giver en masse potent smag og mørhed.

Du kan også bruge flanksteak, tykstegsbøf og andre bøf-udskæringer, men du vinder noget på smagen ved at prøve Edderkoppen!

Tricket er at stege kartoflerne i rigeligt smør (og olie, for at smørret kan komme op i temperatur uden at branke) og når de er gaffel-møre skubber du dem til side og smider det marinerede kød på og steger det ved hård varme – den væske, der vil komme fra kødet og marinaden bliver også opsuget af kartoflerne, så det hele bliver en herlig smagfuld omgang!

Fang opskriften herunder:

Opskrift

Arbejdstid 5 min
Tilberedningstid 20 min
Antal 2 pers.

Ingredienser

Små kartofler 600 gram
Kød (eksempelvis Edderkoppen, flanksteak, ribeye, etc.) 300 gram
Hvidløg 4 fed
Soyasauce 2 spsk.
Sriracha, chilisauce 1 tsk
Smør 3 spsk.
Frisk timian (kan undlades) 0.50 håndfuld

Fremgangsmåde