Aftensmad Græskar-franskbrød Halloween-brød og græskarsæson! Af Rasmus Krarup Jensen 18. oktober 2020 Følg Mandekogebogen DK på Google Hvad enten du er typen, der fejrer halloween herhjemme i Danmark, eller bare nyder godt af græskarsæsonen på madfronten? Så er denne brødopskrift en sikker vinder. Jeg har luret lidt forskellige brødbagere på Instagram ude i verden, som eksperimenterer med at binde brødet sammen, så det hæver op og ligner et græskar. Jeg tænkte at gå skridtet videre og få inkorporeret græskar i selve dejen! Det giver en dejlig saftig, blød og lækker krumme med masser af sødme og saftighed. Herunder får du opskriften på, hvordan man får det til at fungere – samt billedguide til formningen: Fordel de fire snore, så de krydser hinanden på ét punkt. Placér dejkuglen på midtpunktet og bind hver snor sammen på toppen enkelthed – ikke for stramt. Opskrift Arbejdstid 10 min Ventetid 50 min Tilberedningstid 20 min Antal 2 pers. Ingredienser Hokkaido-græskar 200 gram Gær 20 gram Hvedemel 550 gram Vand 3 dl Salt 1.50 tsk Bomuldssnor, til snørring 1 stk Fremgangsmåde For at gøre hokkaidoen medgørlig skal den en tur i ovnen - fjern skallen og kernerne og skær den i mindre tern. Bag dem i ovnen ved 200 grader i 30 minutter, indtil de er helt møre. Lad dem herefter køle helt af. Når hokkaidoen er afkølet, skal den blendes til en pure. Hæld vand i en røreskål og tilsæt gæren, som skal opløses - hæld græskarpureen i vandet og bland det sammen til en ensformig masse. Tilsæt hvedemelet og saltet og ælt det i ca. 8-10 minutter på en røremaskine, indtil den slipper kanterne og er lind og blød i konsistensen. Stil dejen i køleskabet og lad den hæve i 30 minutter. Forvarm ovnen på 240 grader. Tag herefter dejen ud og del i den i to - den ene del ryger bare tilbage i køleskabet imens - den anden dej skal lige slås sammen på køkkenbordet. Fold den sammen til en bold med lukningerne nedad. Klip 4 aflange stykker af bomuldssnor og væd den under vandhanen, så de er mere medgørlige. Læg først to, som krydser hinanden som et kors og efterfølgende to snore, der krydser stedet, hvor de andre samles (se billede længere oppe). Læg dejen med samlingerne nedad på midtpunktet, hvor alle snorene mødes. Nu skal hver snor bindes i en knude over dejkuglen - sørg for ikke at binde for stramt, da dejen kan hæve en del og 'opsluge' snoren - det kan til dels undgås ved at binde en slap knude. Bag den nu i ca. 20 minutter, indtil den er gylden og lyder hul, når du banker i bunden. Lige så snart den er kommet ud, så skal du se, om dejen er hævet sammen om snorene - hvis ja, så klip hver snor over både øverst og nederst, og så kan du forsigtigt trække snoren ud af brødet uden at lave huller eller ødelægge konsistensen. Lad den herefter køle godt ned før udskæring. Læs også: Aftensmad Se flere artikler Aftensmad Læg spejlægget under osten: 15 minutter senere har du et fremragende måltid fra resterne i køleskabet Aftensmad I Korea hælder man kartoffelvandet fra, men gemmer det hvide lag i bunden: Pludselig hænger pandekagerne sammen uden æg og mel Aftensmad I Holland er kartoffelmos noget helt andet: Den hemmelige ingrediens gør den både sød og syrlig Aftensmad I Ungarn tager de gryden af blusset, før paprikaen kommer i: Det lille trick redder hele retten Aftensmad Det gamle slagtertrick redder flæskestegen: Sådan får du sprøde svær helt uden ovn Aftensmad Ét glas af dette i gryden – og din spaghetti bolognese smager italiensk