Mandekogebogen

Gulerodsboller

Blødige, luftige og sunde!

Hjemmebagte er altid en god opskrift til at få udnyttet nogle af de ting, man snart skal have udryddet i køkkenet. Man kan putte alle mulige forskellige ting i, så længe man har en god grunddej.

Jeg havde en håndfuld gulerødder, som trængte til at blive sat til livs, samt en god rest af byggryn - det blev forvandlet til en lækre, sunde og luftige gulerodsboller.

Se opskriften herunder på nemme, lækre gulerodsboller! 

ANNONCE
Udskriv opskriften

Gulerodsboller

Nemme, sunde og luftige!

12 portioner 1 time, 30 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 1 time
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 350 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 3 dl vand
  • 2 dl mælk
  • 20 gram gær
  • 110 gram gulerod, revet
  • 80 gram byggryn
  • 1½ tsk salt
  • 1 tsk rørsukker
  • 350 gram hvedemel
  • 50 gram groft rugmel

Fremgangsmåde

  1. Bland vand og mælk sammen og rør gæren ud.
  2. Opløs sukker og salt i massen og tilsæt byggrynene.
  3. Lad dem stå lidt i massen, mens du river gulerødderne.
  4. Hæld hvedemel og rugmel i væsken og rør det sammen.
  5. Tilsæt herefter den revne gulerod og ælt det hele godt sammen i 4-5 minutter på røremaskine. Eller i hånden, men den skal stadig være lidt klistret, når den sættes til hævning.
  6. Lad den hæve i 45 minutter på køkkenbordet med et viskestykke over.
  7. Opdel dejen i 12 dejklumper og form dem til boller - færre eller flere alt efter ønsket størrelse - og lad dem hæve i 20 minutter på en bageplade.
  8. Bag dem i ovnen i 20 minutter ved 200 grader.
Del

Seneste nyt

Annonce