Bagværk Hjemmebagte bagels med surdej og havregryn Perfekt til alt slags fyld, eller bare som en snack! Af Rasmus Krarup Jensen 24. april 2018 Følg Mandekogebogen DK på Google Weekenden blev brugt på lidt forskellige bageeksperimenter, og heraf kom en herlig opskrift på hjemmebagte bagels. De har fået lidt ekstra kærlighed i form af surdej og havregryn, hvilket bidrager til en dybere smag – uden at konsistensen bliver tung. Brødene bliver perfekt sprøde på overfladen og saftige og luftige i midten! Opskrift Arbejdstid 140 min Tilberedningstid 16 min Antal 12 pers. Ingredienser Yoghurt Naturel 3 dl Vand 3 dl Sukker 1 tsk Salt 3 tsk Olivenolie 2 spsk. Æg 1 stk Surdej 3 spsk. Grahamsmel 50 gram Havregryn 50 gram Hvedemel 300 gram Æg 1 stk Fremgangsmåde Tilsæt surdejen i vandet og rør den grundigt ud. Tilsæt herefter salt, sukker, olie, yoghurt og æg. Pisk det godt sammen i hånden med et piskeris. Tilsæt grahamsmelet og havregryn. Tilsæt nu hvedemelet - prøv dig lidt frem. Den må ikke blive for tør - den skal være en lille smule klistret. En god måde at sørge for det på, er ved at køre dejen på en køkkenmaskine. Her skal den gerne have 8-10 minutter, indtil den selv slipper siderne af skålen. Hvis den ikke gør det efter 5-6 minutter, så tilsæt en smule mere mel og hold øje. Vend den æltede dej i en oliesmurt (rapsolie eller olivenolie) skål og dæk med en tallerken - og lad det hæve i 2 timer i køleskabet. Tag herefter dejen ud og lad den hæve i 1 time på køkkenbordet uden låg. Forvarm ovnen 240 grader. Vej dejen og fordel den i lige store portioner - 6-7 portioner, hvis du vil have store bagels, 10-12, hvis du vil have kvantitet! Tag hver enkelt dejklump og form en lille kugle - 'skub' dejen sammen i bunden fra siderne, så du for dejen spændt ud ligesom en bold. Det kan bedst forklares ved at sammenligne det med at skrælle en banan! Siderne skal trækkes ned, men i denne omgang skal de samles i bunden, så den hæver opad. Drys lidt mel på din pegefinger og mas et hul i midten - når du har hul i gennem kan du svinge med pegefingeren et par omgange, så hullet udvides. Læg dem på en bageplade med bagepapir. Pensl dine bagels med et sammenpisket æg. Bag dem i ovnen i ca. 14-16 minutter. Hold godt øje med dem, når ovnen er så varm. Alt efter temperament på din ovn, kan minutterne godt variere. Overfladen skal være let gylden og de skal lyde hult, når du banker i bunden. Læs også: Bagværk Se flere artikler Bagværk Franskmændene skærer æblerne papirtyndt: Sådan får de næsten et kilo frugt til at forsvinde i kagen Opskrift Millionaire’s Shortbread Mad Birkes (smørbirkes) Bagværk Træstammer Alle opskrifter Amerikanske Cookies med lime og Kinder Maxi Bagværk Finskbrød: Nem opskrift på de klassiske julesmåkager med mandler og sukker