Mandekogebogen

Hjemmelavet pesto

Grundopskrift på pesto.

Pesto er en skøn og herlig opskrift, som jeg for første gang fik introduceret år tilbage af min onkel, som lavede saltimbocca med dertilhørende hjemmelavet pasta vendt i basilikum-pesto.

Det blev hurtig en hofret hos min familie i sin tid og dukker jævnligt op på aftensmad-fronten flere gange om måneden.

Det er en nem og lækker opskrift, som kan bruges til utallige formål.

Pesto-opskriften som vi kender i moderne tid menes at have sin oprindelse i den italienske havneby Genova, hvor man kører helt klassisk med basilikum, pinjekerner, parmesanost, olivenolie og hvidløg.

Dog menes selve pesto-konceptet at have sin oprindelse helt tilbage til Antikkens Rom, hvor en lignende sauce eller dressing kaldet 'moretum' bestod af knust hvidløg, salt, ost, urter, olivenolie, eddike og af og til pinjekerner. 

Pesto er lækkert som dressing, pasta-sauce, dip, sandwich og meget andet - det kan bruge smørelse til en god sandwich, som dip til tapas og eksempelvis som sauce til nykogt pasta og spaghetti.

Og selve opskriften på pesto er ganske simpel.

Pesto kan laves i utroligt mange forskellige afskygninger og opskrifter og er egentlig bare en sammensætning af følgende grundelementer:

1) Smagsgiver

- eksempelvis basilikum, persille, ærter, grillet peberfrugt og lignende

2) Nødder

- Eksempelvis mandler, pinjekerner, hasselnødder, cashew-nødder og lignende

3) Løg

- mest klassisk er hvidløg, men forårsløg kan også bruges.

4) Olie

- Eksempelvis olivenolie, mandarin-olie, sesamolie og lignende

5) Ost

- Eksempelvis parmesanost, vesterhavsost, Pecorino og meget andet.

Og en anden god ting ved hjemmelavet pesto? Smagen er 100 gange bedre end langt størstedelen af de pestoer, du kan købe i butikkerne!

Fang min opskrift på klassisk, italiensk pesto herunder - og vær velkommen til at freestyle på ingredienserne alt efter sæson, råvarer og smag!

ANNONCE
Foto: Pexels - Hjemmelavet pesto Foto: Pexels
Udskriv opskriften

Pesto

Grundopskrift!

2 portioner 10 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 0 minutter
Ca. 800 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 2 håndfuld frisk basilkum (eller eksempelvis ærter, persille etc.)
  • 2 fed hvidløg
  • 80 gram nødder eller pinjekerner
  • 1 dl olie (ofte olivenolie)
  • 100 gram ost (parmesanost, vesterhavsost, etc.)
  • ½ tsk salt + peber

Fremgangsmåde

  1. Pluk bladene fra 1-2 bundter basilikum og hæld dem i en skål eller blender sammen med hvidløg, nødder og revet ost - blend det i en almindelig blender, foodprocessor eller med en stavblender.
  2. Mens du blender tilsætter du olivenolie, indtil du får en lind og cremet pesto - det varierer lidt mellem 1-1,5 deciliter olie, så prøv dig frem med en tynd stråle, indtil du får den rette konsistens. Smag til med salt og peber.
  3. Herefter er den klar til brug. Den kan holde sig i en tætlukket beholder i 1-2 uger.
Del

Seneste nyt

Annonce