Aftensmad

Hjemmelavet pesto

Grundopskrift på pesto.

Hjemmelavet pesto
Pesto pasta - Foto: Pexels
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 12. marts 2021

Pesto er en skøn og herlig opskrift, som jeg for første gang fik introduceret år tilbage af min onkel, som lavede saltimbocca med dertilhørende hjemmelavet pasta vendt i basilikum-pesto.

Det blev hurtig en hofret hos min familie i sin tid og dukker jævnligt op på aftensmad-fronten flere gange om måneden.

Det er en nem og lækker opskrift, som kan bruges til utallige formål.

Pesto-opskriften som vi kender i moderne tid menes at have sin oprindelse i den italienske havneby Genova, hvor man kører helt klassisk med basilikum, pinjekerner, parmesanost, olivenolie og hvidløg.

Dog menes selve pesto-konceptet at have sin oprindelse helt tilbage til Antikkens Rom, hvor en lignende sauce eller dressing kaldet 'moretum' bestod af knust hvidløg, salt, ost, urter, olivenolie, eddike og af og til pinjekerner. 

Pesto er lækkert som dressing, pasta-sauce, dip, sandwich og meget andet – det kan bruge smørelse til en god sandwich, som dip til tapas og eksempelvis som sauce til nykogt pasta og spaghetti.

Og selve opskriften på pesto er ganske simpel.

Pesto kan laves i utroligt mange forskellige afskygninger og opskrifter og er egentlig bare en sammensætning af følgende grundelementer:

1) Smagsgiver

– eksempelvis basilikum, persille, ærter, grillet peberfrugt og lignende

2) Nødder

– Eksempelvis mandler, pinjekerner, hasselnødder, cashew-nødder og lignende

3) Løg

– mest klassisk er hvidløg, men forårsløg kan også bruges.

4) Olie

– Eksempelvis olivenolie, mandarin-olie, sesamolie og lignende

5) Ost

– Eksempelvis parmesanost, vesterhavsost, Pecorino og meget andet.

Og en anden god ting ved hjemmelavet pesto? Smagen er 100 gange bedre end langt størstedelen af de pestoer, du kan købe i butikkerne!

Fang min opskrift på klassisk, italiensk pesto herunder – og vær velkommen til at freestyle på ingredienserne alt efter sæson, råvarer og smag!

Foto: Pexels
Foto: Pexels

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Opskrift

Arbejdstid 10 min
Antal 2 pers.

Ingredienser

Frisk basilkum (eller eksempelvis ærter, persille etc.) 2 håndfuld
Hvidløg 2 fed
Nødder eller pinjekerner 80 gram
Olie (ofte olivenolie) 1 dl
Ost (parmesanost, vesterhavsost, etc.) 100 gram
Salt + peber 0.50 tsk

Fremgangsmåde