Madnyheder

Hvorfor er der plastikgræs i sushi?

De små grønne strittere.

Hvorfor er der plastikgræs i sushi?
Foto: Pexels
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 12. februar 2025

En af de ting, der gør sushi så fascinerende, er den præcision og æstetik, der ligger bag både tilberedning og servering. Fra perfekt skåret toro til den nøje gennemtænkte præsentation af hver bid – alt har en funktion. Den tomme plads på tallerkenen fremhæver fisken, farvesammensætningen guider din smagsoplevelse, og så er der… det lille stykke plastikgræs.

Den grønne, taggede dekoration dukker op i supermarkedets sushiæsker, takeout-bokse og nogle gange endda på fine restauranter. Er det bare pynt, eller har det en dybere betydning? Svaret er begge dele – og lidt mere end det.

Fra bambusblade til plastik

Den originale version af den dekorative grønne skillevæg går helt tilbage til Edo-perioden (1600-1867) i Japan. Dengang brugte man friske blade fra bambus eller andre planter til at adskille forskellige madvarer i bento-bokse og sushi-serveringer. Ud over at tilføje farve til en ellers hvid- og rødtonet ret, havde bladene en praktisk funktion:

  • Smagsadskillelse – forhindrer, at fisk og ris tager smag fra hinanden.
  • Fugtbeskyttelse – suger væske fra maden, så den holder sig friskere.
  • Antibakterielle egenskaber – særligt bambusblade indeholder naturlige antibakterielle stoffer, som var essentielle før køleskabets tid.

De to mest almindelige bladtyper var sasa-bambusblade, som var populære i Tokyo (dengang Edo), og haran-blade fra jernplanten (Aspidistra elatior), der ofte blev brugt i Osaka.

Hvorfor de takkede kanter?

Hvis du har lagt mærke til, at plastikgræsset har takkede eller skårne kanter, er det ikke tilfældigt. Det er en reference til en traditionel japansk knivkunst kaldet sasagiri (eller yama-kiri), hvor kokke manuelt skærer mønstre i bladene. I fine japanske restauranter kan du finde blade formet som sommerfugle eller komplekse udskæringer – lidt som papirklip.

I dag har plastikudgaven taget over, især i takeaway-sushi og supermarkeder. Plastikgræsset dukkede op i 1960’erne, da supermarkeder begyndte at masseproducere sushi i Japan. Det holder farven, er billigere og kan skæres i præcise størrelser, hvilket gør det mere praktisk end de naturlige blade, der visner efter få dage.

Funktion uden fordel?

Selvom plastikgræs ikke har antibakterielle egenskaber, tjener det stadig en funktion: det holder forskellige ingredienser adskilt og hjælper med at bevare madens visuelle æstetik. Hvis du laver hjemmelavet sushi, kan du købe plastik-baran for at få den autentiske følelse – men hvis du vil prøve den ægte vare, vokser sasa-bambus faktisk i dele af USA og Europa.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.