Indisk biryani
Krydret nem og lækker indisk klassiker!
Hvis du leder efter en lækker og anderledes opskrift fra det indiske køkken, så skal du prøve kræfter med min opskrift på Biryani.
Det er klassisk, velkrydret og smagfuld ris-ret, som trods en lidt lang ingrediensliste på krydderifronten er utrolig nem at lave.
Som det gælder for mange opskrifter med mange krydderier - du kan SAGTENS lave den med stødte og almindelige hverdagslige krydderier.
Der gælder altid den regel, at bruger du friske/hele krydderier, og desuden bruger alle, som KAN bruges - så bliver smagen det bedre.
Men med almindelige krydderier fra hylden i supermarkedet? Der får du stadigvæk en vanvittig god ret!
Se med herunder:
Biryani
Spicy og aromatisk!
4 portioner
1 time, 40 minutter
Forberedelse: 20 minutter
Ventetid: 1 time
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 800 kcal pr. portion
Ventetid: 1 time
Tilberedning: 20 minutter
Ingredienser
- 1 tsk kardemomme, stødt
- 4 dl ris
- 1 spsk. citronsaft (til tilsmagning)
- 1½ tsk chili, tørret (kan undlades)
- 1½ tsk salt
- 2 stk stjerneanis, kan undlades
- ½ tsk nelliker (hele eller stødte), kan undlades
- 1 stk kanelstang, kan undlades
- 2 stk laurbærblade
- 1 stk hel kylling
- 5 dl bouillon (kylling eller grøntsags)
- 2 håndfuld mynte
- 1 stk løg
- ½ tsk gurkemeje, stødt
- 3 tsk garam masala
- 4 stk hvidløg
- 1 spsk. ingefær, revet
- 2 dl yoghurt naturel
Fremgangsmåde
- Som det første skal kyllingen parteres - del den i over- underlår, vinger og bryst. Smid skroget i en frysepose og i fryseren - så kan du bruge den til base for en suppe eller bouillon senere!
- Bland 1 deciliter yoghurt sammen med revet ingefær, 4 revne hvidløg, 2 tsk. garam masala, 1/2 tsk. gurkemeje og 1/2 teskefuld salt til marinaden.
- Rids nogle snit i kyllingestykkerne med en skarp kniv og bland dem grundigt sammen med marinaden. Sæt blandingen på køl i minimum 1 time, og du kan sagtens lade det marinere natten over.
- Varm lidt olie op i en tykbundet gryde - hvis du har de hele krydderier på lager, som er nævnt i opskriften, så skal disse svitse lidt i olien. Vi snakker kanelstang, laurbærblade, stjerneanis og nelliker - du kan også tilsætte stødte varianter af de nævnte krydderier.
- Tilsæt desuden også kardemomme og 1 tsk. garam masala til krydderiblandingen og svits i et minut eller to.
- Skær løgene i tynde ringe og tilsæt dem til krydderiblandingen - de skal blot tage lidt farve og blive møre. 3-4 minutter.
- Tilsæt nu den marinerede kylling og lad den tilberede lidt . den skal ikke brunes eller lignende, den skal bare tage lidt farve og væsken skal koge ind i gryden. Tilsæt herefter 1 deciliter yoghurt samt en håndfuld hakket mynte. Tilsæt også den tørrede chili nu, hvis du vil have den til at blive lidt varm og spicy. Smag eventuelt til med lidt citronsaft.
- Fordel nu kyllingestykkerne i gryden, så de ligger i et jævnt lag i bunden.
- Skyl risene under rindende vand i en sigte. Fordel de afdryppede ris over kyllingestykkerne.
- Hæld nu 5 deciliter bouillon over risene og sæt låg på gryden.
- Lad det simre på mellemvarme i ca. 20 minutter, indtil risene er tilberedte, kyllingen er tilberedt og væsken er absorberet. Vend den sidste håndfuld hakkede mynte i inden servering.