Bagværk Issandwich med vaniljekransbunde Juletwist på en klassiker! Af Rasmus Krarup Jensen 1. december 2018 Den søde juletid er ankommet og det betyder for mange en masse julebagning, konfektkreationer og rigeligt med hygge. Jeg har i samarbejde med Dansukker fundet på en ny og anderledes opskrift, som kan pifte småkage-bageriet lidt op. Ikke at der er noget galt med pebernødder og brunkager, men man kan godt udfordre lidt en gang i mellem! Så derfor får du herunder opskriften på en ny juleklassiker – issandwich med vaniljekransbrunde! Sprødt, blødt og lækkert! Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne. Opskrift Arbejdstid 20 min Tilberedningstid 15 min Antal 15 pers. Ingredienser Vaniljestang 1.50 stk Mandler 80 gram Smør 180 gram Sukker 150 gram Æg 1 stk Hvedemel 300 gram Sødmælk 350 ml Piskefløde 350 ml Æggeblomme 6 stk Rørsukker 100 gram Vaniljesukker 1 tsk Glykosesirup 1 spsk. Fremgangsmåde Tag smørret ud af køleskabet i god tid, så det bliver stuetempereret. Blend mandlerne fint, indtil du har en lind mandelmel. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Gnid dem i lidt sukker, så kornene spredes. Bland vanilje, sukker og mandelmel sammen med smørret. Rør grundigt sammen. Tilsæt herefter ægget og hvedemelet lidt efter lidt. Konsistensen skal være nogenlunde fast, men ikke så fast, at du kan ælte det hele sammen til en klump. Put dejen i en sprøjtepose (eller en gammeldags bollesprøjte - jeg har arvet en gammel én fra mine bedsteforældre, som har det perfekte stjernetyl). Lav cirkler af dejen, som har den ønskede diameter til isen. Jeg vil anbefale, at man finder sin ønskede størrelse på forhånd. Jeg brugte målene fra en udstikker, så jeg ville få et ensformigt resultat. Bag dem i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 10-12 minutter, til de er sprøde og gyldne. Lad dem køle af på en rist og læg dem herefter i en kagedåse, indtil de skal bruges. Varm i mellemtiden mælk og sødmælk op til kogepunktet - de tomme skaller fra vaniljestangen, samt den halve stang flækket, skal med i blandingen. Lad det stå og køle lidt af og pisk æg og sukker sammen til en luftig blanding i en anden skål. Hæld den varme mælkeblanding sammen med æggemassen i en tynd stråle. Varm det hele forsigtigt op igen og få isen legeret ved ca. 80-85 grader - eller til massen tykner. Lad den køle lidt af og smid den på ismaskinen. Når isen er færdig, glattes den ud i et fad, så det har den ønskede højde af is-delen af issandwichen. Lad den fryse i minimum 4-6 timer, så du efterfølgende kan bruge udstikkeren til at få små cirkler ud. Læg iscirklerne mellem de to vaniljekranse og smid det i fryseren. Klar til servering! Læs også: Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Bagværk Se flere artikler Mad Birkes (smørbirkes) Bagværk Træstammer Alle opskrifter Amerikanske Cookies med lime og Kinder Maxi Bagværk Finskbrød: Nem opskrift på de klassiske julesmåkager med mandler og sukker Bagværk Kardemomme-spiraler Bagværk Lakrids-småkager med tranebær