Den søde tand

Kandiserede æbler

Saftigt æble med sukkerkaramel og kokos.

Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 11. november 2022

Kandiserede æbler er rendyrket nostalgi fra min barndom, og i mange år var det min absolutte favorit snack til jul.

Med tiden var der færre og færre steder, som solgte disse lækre snackæbler i Danmark – heldigvis stadigvæk i Tivoli og en håndfuld boder rundt i byerne.

Men kan man ikke lokalisere en kandiseret æble-pusher i sit nabolag,  så må man jo ty til selv at lave dem!

Kandiserede æbler i al sin enkelthed et æble spiddet på en pind, som er blevet vendt i en sukkermasse, der coater æblet med et tyndt og sprødt lag sukker karamel – mens karamellen stadig er varm, dypper man æblet i revet kokos/kokosmel som et ekstra smagfuldt finish.

Kombinationen af det syrlige æble, den søde karamel og den frugtige kokos smager helt fantastisk!

Det er heldigvis utroligt simpelt og uden de store dikkedarer – det kræver egentlig bare, at man koger en sukkermasse op til den rette temperatur og så en håndfuld gode æbler og kokos!

Herunder får du en nem opskrift på kandiserede æbler, som kan laves på ca. 15-20 minutter – grunden til, at det tager den tid, det tager, er fordi, at det tager tid at koge karamellen ind til det punkt, hvor den får den rigtige konsistens og efterfølgende 'knæk'.

Husk også, at der skal et tyndt lag på – normalt siger man ikke nej til mere af det 'søde', men hvis der kommer for tykt et lag på, så har tænderne noget af en kamp med at bryde barrieren!

 

Hvilke æbler skal jeg bruge?

Typen af æbler, du kan bruge til kandiserede æbler, er stort set hele paletten – nogle egner sig bedre til det end andre, eksempelvis de lidt mere syrlige æbler, som modspil til den søde karamel omkring æblet. Helst faste og saftige i det, da et melet æble vil give et mismatch på konsistens. Men langt de fleste danske spiseæbler kan bruges til formålet – og du kan både bruge grønne, gule og røde æbler.

Hvorfor bruge glukosesirup?

Det kan undlades, men giver et mere idiotsikkert resultat, da man ved kombination af flere forskellige sukkertyper undgår, at det krystalliserer og klumper til en grynet karamel.

Hvor varm skal min karamel være?

Det gyldne punkt er omkring 150-155 grader – så er sukker tilpas karamelliseret og kan lægge sig som et fint lag omkring æblet. 

Hvordan får jeg røde kandiserede æbler?

Karamellen i sig selv har ikke særlig meget farve, så i gamle dage dryppede man et par dråber konditorfarve i.

Kan man bruge andet end kokos? 

Hvis du ikke kan lide eller tåle kokos, kan du bruge så meget andet – kokos er den klassiske smag, men du kan rulle den i alt fra tivolikrymmel til hakkede nødder.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Opskrift

Tilberedningstid 15 min
Antal 6 pers.

Ingredienser

Æbler 6 stk
Sukker 200 gram
Glukosesirup 2 spsk.
citronsaft el. æblecidereddike 2 tsk
Rød konditorfarve, kan undlades 1 knsp.
Vand 0.50 dl

Fremgangsmåde

Den søde tand

Se flere artikler