Karipap er en populær snack i sydøstasien, og går også under navnet Curry Puff.
Det er i al sin enkelthed en lille pie/snackbrød, hvor man fylder den med en karry-blanding af eksempelvis kartofler og grønt – og kød, hvis man ønsker det.
Herefter bliver den friturestegt, så man får en lækker, sprød skorpe – og netop denne skorpe er der en meget speciel teknik til, hvor man bruger to forskellige slags deje kombineret, som minder lidt om en asiatisk form for wienerbrød-ish.
Ved at ælte dejen via to forskellige deje og to forskellige grundkonsistenser, får man karrybrød/karipap, som er både porøse, sprøde, bløde og flagede.
Det er uvist, hvad den egentlige oprindelse er af denne opskrift – men den findes i forskellige versioner i blandt andet Malaysien, Indonesien, Thailand, Burma og Singapore.
Denne opskrift er inspireret af den malaysiske tilgang – sprødt, spicy og lækkert!
Fang min opskrift på karipap herunder og få en billedguide til at lave den unikke dej herunder:
Lav de to forskellige deje.
Læg dej 1 oven på en cirkel af dej 2.
Fold dejcirklen omkring dejklumpen.
Rul den ud til 20×30 cm med samlingen nedad.
Rul fra den tynde ende til en pølse.
Like this. Læg den på køl.
Efter afkøling rulles pølsen ud igen til 20×30 cm.
Og rulles til en pølse.
Skær 7-8 stykker ud af dem.
Vend dem med skæresiden opad.
Rul hver enkelt ud til ca. 15 cm i diameter og fyld dem.
Færdig og klar til den gyldne brønd!
Opskrift
Ingredienser
Kartofler
150 gram
Løg
1 stk
Spidskål/hvidkål etc.
1 håndfuld
Ærter (friske eller frosne)
0.50 dl
Karry
1 spsk.
Grøntsagsbouillon
1 dl
Hvedemel
50 gram
Smør
30 gram
Koldt vand
1 tsk
Hvedemel
150 gram
Olie (kokosolie, rapsolie, solsikkeolie, vindruekerneolie, sesamolie, etc)
0.50 dl
Koldt vand
0.50 dl
Fint salt
0.30 tsk
Fritureolie/solsikkeolie
500 ml
Læs også: