Kartoffelpizza med lynsyltede rødløg
Sprød bund med frisk fyld!

Kartoffelpizza er en fantastisk nem og lækker måde at lave en pizza på - du behøver ikke tomatsauce, får en lækker, billig og nem topping, og så kan du lige sætte prikken over i'et med lækre, lynsyltede rødløg.
Fang opskriften herunder!
Kartoffelpizza
Cremet og sprødt!
4 portioner
1 time, 25 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 1 time
Tilberedning: 15 minutter
Ca. 1150 kcal pr. portion
Ventetid: 1 time
Tilberedning: 15 minutter
Ingredienser
- 5 stk kartofler
- 1 stk rødløg
- 1 dl eddike
- 1 dl sukker
- 10 tsk peberkorn
- 2 tsk rosmarin
- 200 gram bøffelmozzarella
- 15 gram gær
- 3 dl vand
- 300 gram hvedemel
- 100 gram groft rugmel
- 1 tsk groft salt
Fremgangsmåde
- Opløs gæren i det lune vand og tilsæt først rugmel og efterfølgende hvedemel lidt efter lidt. Ælt dejen grundigt i gennem og læg den i en skål dækket med et fugtigt viskestykke på køkkenbordet. Lad den hæve i 1-2 timer.
- Mens dejen hæver: Punkt 1: Kog eddike op og opløs sukkeret. Smid peberkornene ned i væsken, og lad det simre i nogle minutter. Fisk efterfølgende peberkornene op og kassér dem. Skær rødløget i tynde ringe. Tag gryden af kog og stil til side, mens du putter løgringene i væsken. Lad det stå og trække i minimum 30 minutter.
- Punkt 2: Skræl kartoflerne. Skær dem helt tynde enten med håndkraft eller på en mandolin-jern, og læg skiverne i koldt vand. Skift eventuelt vandet undervejs for at trække stivelsen ud af kartoflerne. Dup kartoffelskiverne tørre inden brug.
- Tænd ovnen på det højeste den kan trække: 250-300 grader. Når dejen er hævet færdig, rulles den ud til to passende cirkler så tyndt eller tykt, som du ønsker dem.
- Læg kartoffelskiverne på bunden og fordel brudstykker af den friske mozzarella. Drys rosmarinen på pizzaen. Bag pizzaerne på en bageplade med bagepapir enkeltvis i 10-15 minutter nøglen er at holde øje med, hvornår overfladen er gylden.
- Servér straks med den syltede rødløg på toppen fordelt over pizzaen.