Mandekogebogen

Kinesiske mandarin-pandekager

Pandekager med kun 2 ingredienser!

Kinesiske mandarin-pandekager også kaldet ‘Dan Bing’ er nok den nemmeste opskrift på en pandekage nogensinde.

Den kræver kun to ingredienser og så en sjat olie til at forme dem med.

Mandarin-pandekager har trods deres navn intet at gøre med frugten mandarin, men er i stedet små, seje og tynde pandekager, der minder lidt om tacos i konsistens. Navnet stammer fra det område i Kina, hvor pandekagerne oprindeligt stammer fra.

 De spises i Kina og oftest sammen med eksempelvis Peking-and eller Moo Shu Pork.

Selve dejen til mandarin pandekager læner sig op af måden, man laver dumplings og dumplings-dej på - der skal kogende vand i hvedemel.

Det gør, at glutenstrukturen brister og giver mindre elastisk effekt, hvilket gør det nemmere at rulle dem tynd ud og giver et blødt og sejt bid.

Teknikken til at stege dem er i øvrigt både smart og tidsbesparende, da man på denne måde kan lave to pandekager på én gang og på samme pande.

Herunder får du min guide og opskrift til de perfekte kinesiske pandekager eller mandarin-pandekager, som er nemme at lave, perfekte til krydret fyld og er meget familievenlige.

Du kan endda bruge den måde i det salte køkken og det søde køkken, da man ikke bruger salt i dejen - mad fra det asiatiske køkken er ofte så kraftig i krydderierne og smagen, at mandarin-pandekager giver en konsistens frem for bidrag til smag.

Læs ingredienserne nederst i artiklen og find derefter billedguiden herunder til at udrulle, stege og forme dine mandarin-pandekager:

ANNONCE
Hæld hvedemel i en skål. - Kinesiske mandarin-pandekager Hæld hvedemel i en skål.
Hæld kogende vand i, mens du rører rundt. - Kinesiske mandarin-pandekager Hæld kogende vand i, mens du rører rundt.
Når dejen så småt samler sig, hældes den på bordet og æltes i 2-3 minutter. - Kinesiske mandarin-pandekager Når dejen så småt samler sig, hældes den på bordet og æltes i 2-3 minutter.
Samlet dej. - Kinesiske mandarin-pandekager Samlet dej.
Pak ind i husholdningsfilm og lad den hvile i 20 minutter. - Kinesiske mandarin-pandekager Pak ind i husholdningsfilm og lad den hvile i 20 minutter.
Vej dejen af i 8 portioner og klem dem ud til små cirkler.  - Kinesiske mandarin-pandekager Vej dejen af i 8 portioner og klem dem ud til små cirkler.
Pensl hver cirkel grundigt med sesamolie og læg to ovenpå hinanden med olien mod hinanden. - Kinesiske mandarin-pandekager Pensl hver cirkel grundigt med sesamolie og læg to ovenpå hinanden med olien mod hinanden.
klem dem sammen og rul de to pandekager til en tynd pandekage. - Kinesiske mandarin-pandekager klem dem sammen og rul de to pandekager til en tynd pandekage.
Steg den ved høj varme i 60 sekunder på hver side ca.  - Kinesiske mandarin-pandekager Steg den ved høj varme i 60 sekunder på hver side ca.
Når de kommer af panden, kan du forsigtigt fjerne de to pandekager fra hinanden. - Kinesiske mandarin-pandekager Når de kommer af panden, kan du forsigtigt fjerne de to pandekager fra hinanden.
Udskriv opskriften

Kinesiske mandarin-pandekager

Seje og lækre!

8 portioner 27 minutter
Forberedelse: 2 minutter
Ventetid: 20 minutter
Tilberedning: 5 minutter
Ca. 150 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 150 gram hvedemel
  • 100 ml vand (kogende)
  • 1 spsk. sesamolie, til pensling

Fremgangsmåde

  1. Hæld hvedemelet i en skål. Tag to spisepinde eller en træske og rør hurtigt det spilkogende vand i dejen.
  2. Når dejen begynder at samle sig i klumper, hældes denne ud på køkkenbordet - den skulle gerne være til at håndtere med hænderne. Ælt den grundigt sammen i 3-4 minutter, indtil du har en sammenhængende, sej dej, som ikke klistrer. Pak den ind i husholdningsfilm eller et fugtigt viskestykke og lad den sætte sig på køkkenbordet i 20 minutter.
  3. Efter hviletiden vejer du dejen og deler den i 8 lige store stykker - Klem dem ud til små tykke cirkler i samme størrelse.
  4. Pensl hver cirkel grundigt med sesamolie - læg nu en cirkel oven på en anden cirkel med olie-siden mod hinanden. Så du har 4 'bunker'.
  5. De to pandekager, som ligger ovenpå hinanden, bliver udrullet til én tynd pandekage. Steg dem på en pande ved høj varme penslet med lidt olie i ca. 50-60 sekunder på hver side.
  6. Lige så snart de kommer af panden, finder du samlingspunktet og skiller dem fra hinanden - brug eventuelt handsker. På den måde har du to papirstynde kinesiske pandekager stegt på samme tid!
  7. Hvis de ikke spises med det samme, kan de opbevares på en tallerken med husholdningsfilm i køleskabet.
Del

Seneste nyt

Annonce