Kokosris-salat med mango og mynte
Sommerfrisk salat til grillmaden.
Lige siden jeg så Jamie Oliver koge sine ris med både vand og kokosmælk har det altid været en favorit hjemme hos os, når man skulle pifte risene lidt op.
Resultatet giver en slags cremet ris a la risengrød i konsistensen, men med en frisk og lækker smag af kokos.
Herunder får du en nem og lækker opskrift på en salat, hvor man kombinerer det sure med det søde - perfekt til grillmad og krydrede retter!
Opskriften er udviklet i samarbejde med Fuldkornspartnerskabet.
Kokosris-salat
Cremet og lækkert!
2 portioner
40 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 30 minutter
Ca. 500 kcal pr. portion
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 30 minutter
Ingredienser
- 3 dl vand
- 2 dl kokosmælk
- 2 dl brune ris
- 1 knsp. salt
- 1 stk mango
- 3 stk figner, kan undlades
- 1 håndfuld mynte
Fremgangsmåde
- Hæld kokosmælk og vand i en gryde og kog det op. Skyl de brune ris grundigt i en sigte.
- Når væsken bobler, tilsættes en knivspids salt og efterfølgende risene.
- Skru ned på lavt blus og lad dem koge i 30 minutter - rør af og til i gryden med en ske i starten, da det ikke må brænde fast i bunden.
- Når risene er kogt og har en cremet konsistens, skal det afkøles.
- Når risene er afkølet, skæres mango i tern og mynten snittes fint. Vend det hele sammen.
- Top med friske figner for lidt ekstra friskhed og servér!