Aftensmad

Krabbehotdog: Den vestjyske hotdog

Nyfortolkning af det vestjyske krabbebord!

Denne artikel er sponsoreret

Smagen er Vestjylland er uden tvivl baseret på et måltid, som er kreeret med råvarer fra Vesterhavet.

I min barndom husker jeg, hvordan vi af og til fik hevet voksdugen frem, som kort efter blev dænget til i krabbekløer – her skulle man ellers med sin fingerevner, hummer-tang og god tålmodighed grave det lækre kød ud af skallerne og spise dem i ristet brød med mayo og frisk citron.

I mit andet heat til kampagnen 'Smagen af Danmark' i samarbejde med Aalborg Akvavit, hvor jeg skal repræsentere Vestjylland, har jeg valgt at tage udgangspunkt i Vesterhavet!

Mere specifikt en nyfortolkning af det klassiske krabbebord, hvor man mødes med venner og bekendte til en langbord fyldt med snaps og nykogte krabbekløer.

Essensen af denne oplevelse har jeg 'kondenseret' ned til en krabbehotdog med friteret tang og snapsesyltede rødløg. 

Den friterede tang er blæretang, som man rent faktisk selv kan gå og plukke langs Vesterhavet og tage med hjem i køkkenet – og når man friterer det i lidt olie, får man en sprød chips-lignende konsistens, som kan minde om havets ristede løg!

Og foruden en skarp i form af en lille snaps ved hver eneste krabbehåndmad (det tager jo tid at skrabe kødet ud, så der skal være lidt til ganen i ventetiden!), så har jeg valgt at inkorporere snapsen i syltelagen til mine rødløg.

Her har jeg brugt Aalborg Dild, som har en let bitterhed og frisk kryddersmag, som går utrolig godt sammen med de sur-søde noter i en almindelig syltelage – det giver kant, skarphed og mere dybde og endda friskhed til løgene. 

Herunder får du opskriften på den vestjyske hotdog med hele pivtøjet!

Tip: Hvis du ikke kan skaffe krabbekløer eller krabbekød, så kan du sagtens udskifte med eksempelvis jomfruhummer, hummer eller krebsehaler – det giver stadigvæk en rigtig god frisk havsmag, som passer godt til resten af ingredienserne.

2131111 scaled

2131113 scaled

Opskrift

Arbejdstid 10 min
Ventetid 60 min
Tilberedningstid 10 min
Antal 2 pers.

Ingredienser

Pølsebrød, gerne briochebrød 4 stk
Krabbekød 200 gram
Creme Fraiche 38% 2 spsk.
God mayonnaise (hjemmelavet eller købt) 2 spsk.
Dijon-sennep 1 tsk
Citronskal, revet 0.50 tsk
Fint salt 0.50 tsk
Dild, fintsnittet 1 spsk.
Blæretang 1 håndfuld
olivenolie, til stegning 0.50 dl
Flagesalt 1 tsk
Rødløg 2 stk
Eddike 2 dl
Sukker 1.50 dl
Aalborg Akvavit, Dild 1 dl
Yderligere smagsgivere: peberkorn, fennikelfrø, citronskal 1 tsk
Dild 1 tsk

Fremgangsmåde