Mandekogebogen

Larb: thailandsk kødsalat med ristede riskorn

Smagfuld, sund og nem klassiker!

Hvis du leder efter sund og nem aftensmad, som ikke smager kedeligt?

Så prøv den thailandske klassiker - Larb.

Larb findes i flere versioner, hvoraf de mest klassiske er Larb Gai (Larb med kylling) og Larb Moo (med svinekød).

Denne opskrift kan bruges til begge - så du skal bare vælge mellem kylling og gris i opskriften.

Det er en nem og hurtig thailandsk opskrift, hvor man bruner kødet af og til sidst vender det i fishsauce og limesaft samt koriander, forårsløg og chili.

En ekstra krølle på smag og konsistens er, at man skal lave khao kua - aka. ristede ris.

Og det er faktisk en sjov lille ting - fordi man skal riste riskorn, INDEN de er blevet tilberedt.

Noget vi jo har hørt skrækhistorier om i forhold til fugle, som har fået eksploderende maver og så videre.

Men her fungerer det som både smagsgiver og bindemiddel til retten.

Man rister riskornene i 15 minutter, indtil de bliver nøddebrune i farven og dufter af popcorn - derefter stødes de til mel.

Det giver en nøddet smag til retten og et bindemiddel, som samler al saft og kraft fra retten til samling.

Fang min version af en klassisk Larb herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Larb: thailandsk kødsalat med ristede riskorn

Larb Moo og Larb Gai!

2 portioner 20 minutter
Forberedelse: 15 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 5 minutter
Ca. 300 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 300 gram svinefars (eller kylling)
  • 1 stk lime
  • 3 stk forårsløg
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 3 tsk fishsauce
  • 2 tsk rørsukker
  • 2 tsk chiliflager, røde
  • 2 spsk. sticky rice el. risottoris
  • 1 håndfuld salatblade, til anretning, kan undlades

Fremgangsmåde

  1. Start med de ristede riskorn. Varm en tør pande op til middelvarme og hæld riskornene på. Steg dem i middelsvag varme i ca. 15 minutter, indtil de begynder at blive nøddebrune i farven og dufter af popkorn. Hæld dem herefter i en morter og knus dem til mel. Stil til side.
  2. Hak forårsløg og koriander fint - stil til side. Varm panden op igen og brun dit svinekød og bryd det i små stykker. Når kødet er tilberedt, tager du panden af varmen.
  3. Vend nu forårsløg og koriander i det varme kød, efterfulgt af sukker, fishsauce, saften fra en hel lime og chiliflager. Vend til sidst 1-2 spsk. af den knuste ris i massen, indtil den suger saften til sig. Servér straks på eventuelt salatblade. Top eventuelt med lidt ekstra drys ris.
Del

Seneste nyt

Annonce