Mandekogebogen

Ovnbagt hasselback butternut squash

Butternut a la hassalback i ovnen.

Hasselback er sådan et rigtig 80'er-koncept, hvor man lige slår to fluer med et smæk - man forkorter stegetid på kartofler og giver dem mere sprødhed og smag.

Og nej - lige for at slå det fast med syv tommer søm.

Det hedder ikke: Hasselbagte kartofler eller Hasselbach-kartofler.

Det hedder Hasselback-kartofler.

Det er ifølge mad-historiebøgerne blevet opfundet i 1953 af kokkelærlingen Leif Ellison på hans restaurant i Djurgården, Stockholm.

Selve teknikken er dog med tiden blevet udvidet fra at være en opskrift på en kartoffel til at kunne bruges til andre ting - vi snakker alt fra græskar, sød kartoffel og æble.

Jeg har kastet mig over græskar/squash-afdelingen med opskrift på hasselback butternut squash.

Det giver en sødmefuld dybde, mere konsistens og ikke mindst muligheden for at tilføje mere krydderier og saftighed ned i alle de fine skårne lameller i græskarret.

Med denne opskrift får du en nem måde at ovnbage et græskar på, som både er hurtigt og enkelt - og perfekt som tilbehør til kødretter eller som vegetarisk hovedret. 

Ved at bage i ovn formår man at få mere sødme frem og en cremethed - og med hasselback-teknikken bliver den ekstra lækker og crispy i enden!

Det er en nem opskrift, som egentlig kan krydres med de krydderier, du kan lide - men butternut går rigtig godt sammen med spidskommen og koriander.

Jeg har valgt at skrælle min butternut squash, da man på den måde får en mere reel hasselback-oplevelse uden at skulle bøvle med skrællen - men du kan også vælge at bage dem med skræl på og så blot lægge dine hasselback-snit i skærefladen. 

Fang opskriften herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Hasselback butternut squash

Saftig og lækker!

2 portioner 50 minutter
Forberedelse: 5 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 45 minutter
Ca. 300 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 1 stk butternut squash
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 tsk spidskommen, stødt
  • 2 tsk koriander, stødt
  • 2 tsk salt

Fremgangsmåde

  1. Du kan tilberede den på to forskellige måder - enten ved at have den som en halv 'båd', hvor du kan skrabe kødet ud med en ske - eller du kan fjerne skrællen og lægge dem med skæresiden nedad og kan spise den direkte på tallerkenen uden skræl. Begge teknikker kan bruges til følgende.
  2. Læg nu en masse små snit på bredden af græskarret 2/3 ned i dyben - skær ikke helt i gennem. Pensl dem grundigt med olivenolie og drys herefter krydderier og salt på.
  3. Forvarm ovnen på 180 grader varmluft og bag den i ca. 45-50 minutter.
Del

Seneste nyt

Annonce