Aftensmad
Ovnstegte forårsruller med mangosalat
Sprøde ruller med krydret fyld!
Opskrift til forårsruller
½ spidskålshoved
1 gulerod, revet
2 spsk. revet ingefær
1/2 rød chili
1 spsk. sesamfrø
500 g svinefars (eller 500 g hakket svin og kalv)
1 spsk. olivenolie
1 løg
2 fed hvidløg, revet
½ tsk. salt
½ dl soya
2 spsk. honning eller sirup
1 håndfuld bønnespirer
filodej eller wonton-dej
Fremgangsmåde:
Svits løg og svinekød til farsen tager farve. Tilsæt de resterende ingredienser, på nær bønnespirerne – Læg eventuelt lidt af spidskålen til side, hvis du ønsker noget med lidt mere struktur. Lad det hele simre sammen i 5-10 minutter. Tilsæt resten af spidskålen, hvis du har gemt det, og lad det få et par minutter på panden. Lad fyldet køle af og vend herefter bønnespirerne i.
Fordel fyldet på midten af en firkant af dejen (2 lag, hvis det er filodej). Fold ét af hjørnerne op til dens modsatte hjørne, så det former en aflang trekant. Fold herefter siderne ind på trekanten, så det kommer til at ligne en åben, overfyldt konvolut. Rul herefter forårsrullen sammen op til det sidste hjørne. Brug eventuelt lidt mel blandet i mælk som 'klister'.
Pensl dem med smeltet smør og bag dem i ovnen i 20 minutter ved 200 grader.
Mangosalat:
Skær 1 mango og 2 tomater i små firkanter og vend dem i friskhakket koriander og 1/2 rød chili. Voila!
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Opskrift
Ingredienser
Spidskålshoved
0.50 stk
Gulerod
1 stk
Ingefær, revet
2 spsk.
Rød chili
0.50 stk
Sesamfrø
1 spsk.
Svinefars
500 gram
Olivenolie
1 spsk.
Løg
1 stk
Hvidløg
2 fed
Salt
0.50 tsk
Soyasauce
0.50 dl
Honning
2 spsk.
Bønnespirer
1 håndfuld
Filodej/wonton-dej
1 plade
Læs også: