Når vi danskere tænker på julemad, så snakker vi brun sovs, andesteg, sprøde flæskesvær og maser af konfekt.
Så det er altid lidt sjovt at kigge nærmere på, hvordan julen fejres i andre lande.
Og her fandt jeg over en autentisk opskrift fra det venezuelanske køkken, som går under navnet Pan de Jámon.
I al sin enkelthed er det et brød, som vikles omkring et fyld bestående af grønne oliven, kogt skinke og rosiner.
Man stejler måske en smule, når man ser rosinerne i det salte køkken på denne måde – men efter at have afprøvet den traditionelle ret? Så fungerer det ret godt!
Det er et brød, som menes at være opfundet i 1905 som et brød, man spiste op til julehøjtiden.
Selvom det er en venezuelansk julebrød, egner det sig godt som snackbrød hele året.
Det er ikke helt nok til at være et måltid i sig selv, da det jo egentlig bare er lidt brød med fyld – men hvis man spiser en god salat til eller skærer sin Pan de Jamon ud i tynde skiver til en god suppe, så fungerer det super godt.
Det er en sjov, anderledes smagskombination, som giver dig luftigt, hvidt og blødt brød svøbt omkring en god skinke med oliven og rosiner.
Det er lidt en 'tør' udgave af en pizzasnegl – men med helt nye smage!
Fang opskriften herunder til lidt julebageri året rundt:
Opskrift
Ingredienser
Mælk
250 ml
Hvedemel
500 gram
Gær
20 gram
Sukker
1 tsk
Fint salt
1 tsk
Æg
2 stk
Smør
50 gram
Italiensk skinke, skiver
250 gram
Grønne oliven
120 gram
Rosiner
1 dl
Æg, til pensling
1 stk
Fremgangsmåde
Læs også: