Aftensmad

Pasta Alfredo/Fettuccine al burro

En simpel, uimodståelig klassiker!

Pasta Alfredo/Fettuccine al burro
Fettucine Alfredo - Fettucine al burro
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 4. august 2021

Pasta Alfredo – Hvis du leder efter en simpel, nem, hurtig og endda vanvittig smagfuld ret til aftensmad, som også er børnevenlig!

Den famøse klassiker Pasta Alfredo, eller mere specifikt Fettuccine Alfredo og Fettucine al burro, er en italiensk opskrift, som i sin mest oprindelige form kun består af 3 ingredienser.

Pasta, ost og smør – og det er her, at italienerne og det italienske køkken virkelig kan brillere. Få ingredienser, men med forståelse for ingredienserne, så man får en eksplosion af smag. 

En god, fed parmesanost, den bedste ost på markedet og hjemmelavet fettucine – ikke et øje tørt!

Når osten smelter, emulgerer den med smørret og danner en cremet, tyk sauce omkring pastaen – og du kan spæde til med lidt stivelsesholdigt kogevand for at få mere sauce. 

Selve opskriften eller tankegangen med at kombinere smør, ost og pasta, kan dateres så langt tilbage som en opskrift fra det 15. århundrede, maccaroni romaneschi, 'romansk pasta', som blev kreeret af den norditalienske kok, Martino da Como i Rom. 

Den moderne Pasta Alfredo blev opfundet af Alfredo di Lelio i Rom, som ifølge familiehistorien blev skabt i 1892, da di Lelio begyndte at arbejde i moderens restaurant. Han skabte opskriften i forsøget på at få sin gravide kone med kvalme til at spise noget.

Senere åbnede han sin egen restaurant i 1914, hvor retten fik en stamplads på menukortet og senere hen spredte sig til flere grene af Italien og hele verden.

Med så populær og simpel en ret, så sker det også ret tit, at den bliver nyfortolket eller udvandet af andre kulturer – den er eksempelvis uhyre populær i USA.

Her spæder man tit til med piskefløde – og hvis der noget, der kan få italienere op i det røde felt? Så er det hvis man tilføjer piskefløde til ikoniske retter som Pasta Alfredo eller eksempelvis Spaghetti Carbonara.

Men det er heldigvis en smagssag – så jeg har lavet en opskrift herunder på Fettucine Alfredo, som både tilgodeser dem, der vil have den originale autentiske opskrift fra det italienske køkken – og dem som gerne vil trodse lidt!

Den smager fantastisk alene bare med 3 ingredienser – men lidt revet hvidløg og friskkværnet peber gør bestemt ikke noget. Så opskriften byder på:

Den originale opskrift

Den med acceptable tilføjelser

Den hvor italienerne himler med øjnene

Noget for enhver smag!

Jeg har valgt at bruge en god, fed Vesterhavsost til opskriften – men du kan bruge klassiske oste såsom parmesanost og pecerino.

Fang opskriften herunder:

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Opskrift

Tilberedningstid 10 min
Antal 2 pers.

Ingredienser

Fettuccine, hjemmelavet eller frisk pasta 300 gram
Smør 80 gram
Parmesanost el. Vesterhavsost, revet 100 gram
Hvidløg, revet 1 fed
Friskkværnet peber 0.50 tsk
Piskefløde 1 dl

Fremgangsmåde