Aftensmad

Pizza Fritta

En anderledes måde at tilberede pizza på!

Pizza Fritta
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 10. august 2021

Pizza Fritta – den friturestegte pizza er en opskrift, du måske ikke har stødt på før, men absolut en pizza-opskrift, du ikke vil glemme lige foreløbig!

Italiernes pizza findes i mange forskellige afskygninger – hvad enten man er til de helt simple napolitanske med den perfekte dej og blot nogle få ingredienser på toppen, eller man er fan af de mere 'fyld-holdige' slags.

Men af de helt klassiske måder at lave en italiensk pizza på, er faktisk ved at friturestege den.

Ja, det lyder en smule mærkeligt, men det er faktisk en klassisk måde at tilberede pizza på, som blev skabt efter 2. Verdenskrig.

Samfundet var hårdt ramt økonomisk og pizza blev en luksus for mange – netop fordi man ofte skulle bruge stenovns eller træfyrede ovne til at få den napolitanske pizza.

Så man skulle finde på en billig måde at få pizza-opskriften i hus på – uden at gå på kompromis med smagen.

Da olie var en billig råvare, blev Pizza Fritta en virkelighed. 

I al sin enkelthed tilbereder man en Pizza Fritta på en af to forskellige måder – enten pakker man pizzaen sammen som en slags Calzone og friterer den, eller også ruller man pizzadejen ud til en cirkel, som man ville gøre med en normal pizza – men så friturestege bunden på forhånd og derefter tilføje tomatsauce, fyld og alskens lækkerier.

Jeg vælger at bruge den første metode, når jeg laver Pizza Fritta, da det giver en helt anden konsistens.

Du får den tynde, sprøde skorpe efterfulgt af en nærmest donut-agtig og luftig konsistens – mens fyldet er cremet, varmt og velsmagende.

Dette er en nem og enkelt grundopskrift på Pizza Fritta, men du kan vælge at variere fyldet i lige så høj grad, som du gør, når du skal lave pizza.

Det er nemt, hurtigt, billigt og enkelt – og så smager det helt forrygende. 

Fang min opskrift på friteret pizza aka. Pizza Fritta herunder:

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Opskrift

Arbejdstid 10 min
Ventetid 180 min
Tilberedningstid 5 min
Antal 4 pers.

Ingredienser

Hvedemel (gerne Tipo00) 270 gram
Vand 2 dl
Gær 15 gram
Fint salt 0.50 tsk
Olivenolie 1 spsk.
Tomatsauce (se længere oppe i artiklen for opskrift) 2 dl
Frisk mozzarella eller ricotta 150 gram
Parmesanost el. Vesterhavsost, revet 50 gram
Frisk basilikum, kan udelades 1 håndfuld
Fritureolie/solsikkeolie 5 dl

Fremgangsmåde