Mandekogebogen

Rabarbertærte med marcipan

Forårsfornemmelser på det søde køkken!

Hvis du skulle være så heldig at være i nærheden at nogle fine, nye stilke i den tidlige rababersæson, så er det med at få udnyttet denne lækre sag. 

Jeg har eksperimenteret lidt med en forårstærte - en sprød bund, en svampet midte og saftige, smagsrige rabarberstykker med marcipan!

- læs opskriften herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Tærte med rabarber og marcipan

den bedste opskrift på rabarbertærte

6 portioner 3 timer, 20 minutter
Forberedelse: 3 timer
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 800 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 270 gram hvedemel
  • 100 gram smør
  • 2 spsk. vaniljesukker
  • 2 spsk. rørsukker
  • 3 stk æg
  • 70 gram marcipan
  • 300 rabarber
  • 100 gram sukker

Fremgangsmåde

  1. Hæld 170 g mel til dejen i en skål og snit det kolde smør i mindre tern ned i melet. Smuldr melet grundigt med dine fingre, indtil du har fint 'grus'. Tilsæt vaniljesukker og rørsukker og rør rundt.
  2. Tilsæt til sidst 1 æg og saml dejen forsigtigt - den skal ikke æltes, men derimod samles til en klump. Er den meget våd (eksempelvis pga. forskel på æggestørrelse), så tilsæt forsigtigt lidt mere hvedemel til at samle med.
  3. Pak den ind eller læg den i en skål i køleskabet og lad den trække i 1-2 timer - natten over er også helt ideelt.
  4. Tag så kolde dej ud af køleskabet, og masser forsigtigt klumpen til at lidt fladere cirkel - så er det nemmere at rulle den ud. Drys en smule mel over og under dejen, så du med en kagerulle kan rulle dejen tynd ud. Smør et tærtefad grundigt med smør, og løft dejen over. Sørg for at massere dejen godt ind i kanterne. Bag den i en forvarmet ovn på 200 grader i 16-18 minutter.
  5. Lad den køle helt af.
  6. Herefter pisker du 2 æg og 100 g sukker sammen til en luftig æggesnaps til fyldet. Tilsæt sigtet 100 g hvedemel og 1 spsk. vaniljesukker, og vend det grundigt sammen. Riv marcipanen på den grove side af rivejernet udover den afkølede tærtebund. Hæld nu den flydende dej over marcipanen og fordel den godt.
  7. Snit nu dine rabarber i passende stykker og fordel dem i dejen. Drys sukker over til sidst.
  8. Bag den i en forvarmet ovn på 180 grader i 30 minutter og herefter 10 minutter ved 200 grader. Pisk en let flødeskum og server den i forårsolen!
Del

Seneste nyt

Annonce