Aftensmad
Romesco sauce – Grillet peberfrugt-sauce/dip
En krydret sauce med mange formål!
Romesco-sauce – rød, velsmagende, krydret og perfekt til mange formål!
Peberfrugt er en genial grøntsag til at lave sauce eller dip på – specielt hvis man griller dem hårdt, så skindet bliver helt sort, men kødet forbliver mørt, lækkert, røget og smagfuldt.
Grillet peberfrugt åbner op for nye smage og giver det en dybde, som danner base for en meget alsidig sauce.
Det kaldes også for en Romesco – en Romesco-sauce fra Catalonien, som virkelig bringer sydens sol ned på din tallerken.
Visse autentiske opskrifter indeholder også tomater, men jeg har valgt kun at bruge peberfrugt – vi kan kalde det for en peberfrugt-Romesco!
Mens peberfrugter ofte bliver brugt i salater, som snacks eller måske i en gryderet a la Huevos Rancheros eller måske helt 80'er-agtig med fyldte peberfrugter – så kan denne opskrift bringe en ny og anderledes smag i spil.
Og så er det en utrolig nem opskrift på grillet peberfrugt-sauce og dip – Romesco-sauce har det hele.
Selve processen handler egentlig bare om at få grillet sine peberfrugter – hvad enten du giver dem en over nakken på en pande, i ovnen eller på grillen – det kommer sig ikke så nøje.
Nøglen er at få dem brændt hårdt, da det giver mere smag – så piller man blot det sorte skind af og mødes af lækkert, mørt og smagfuldt peberfrugt.
Efterfølgende skal de grillede peberfrugter blendes med nødder, olie, hvidløg og lidt citronsaft – så man kan vel egentlig godt kalde det for en peberfrugt-pesto a la Romesco!
Og så er det lidt en slags undgå madspild-opskrift, hvis du har nogle peberfrugter, der er begyndt at være lidt rynkede at se på – så får de nyt liv i denne omgang!
Grillet peberfrugt-sauce kan bruges til rigtig mange ting.
Den grillede peberfrugt kan bruges som dip til en tapas-anretning, hvor man smører det på brødet.
Derudover kan det også bruges som spread i en sandwich, som topping på en salat, som smørelse til en pizza eller som en lækker sauce, der kan svøbe sig om en omgang nykogt spaghetti eller pasta.
Den har mange muligheder og smagen sidder lige i skabet.
Fang opskriften på grillet peberfrugt-sauce aka. Romesco herunder.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Opskrift
Ingredienser
Peberfrugt, røde
500 gram
Citron, økologisk
0.50 stk
Salt
1 tsk
Hvidløg
2 fed
Olivenolie
3 spsk.
Mandler
60 gram
Friskkværnet peber
0.50 tsk
Fremgangsmåde
Læs også: