Sådan laver du grillspyd på rotisseri
Seks på én gang!
Når sommeren er over os, så er der ikke noget, der skriger en solid omgang barbecue som en god omgang grillspyd med alskens lækre sager!
Man kender de gamle tricks med træspyd, hvor man skal lægge dem i vand i nogle timer, så de ikke futter af, når de bliver smidt på grillen med dine råvarer.
Men hvorfor ikke lige tage skridtet videre?
Du kan nemlig få et redskab, man sætter på sit rotisseri til grillen - og vupti, så kan du lave seks spyd på én gang!
Og her undgår man netop at få brændte ender på peberfrugten, mens kyllingen stadigvæk er rå. Spyddene giver mulighed for at grille med indirekte varme i samme måde, som eksempelvis en rotisseri-kylling.
Vi snakker eksempelvis det famøse Napoleon Rotisseri Shish Kebab-hjul (reklamelink).
- som nemt monteres på det grundlæggende rotisseri.
Det fungerer sådan, at du får seks spyd, hvorpå du kan skubbe dine råvarer, mens du monterer det omkring rotisseri-stangen og sætter dem fast med to endeskiver.
Herfra er det blot at smide den på grillen og se dem rotere til perfektion.
Herunder får du opskriften på klassiske, lækre grillspyd med en god, hverdagsvenlig marinade!
NOTE: Opskriften kan også bruges uden rotisseri og bare på klassiske træspyd på direkte varme. Blot vend oftere og hold øje!
Napoleon Rotisseri Shish Kebab-hjul
Pris: 399 kroner
Grillspyd rotisseri
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 20 minutter
Ingredienser
- 350 gram skært kød eller fars (okse, lam, kylling, etc.)
- 2 stk majskolbe
- 12 stk cherrytomater
- 2 stk kyllingebryst
- 3 stk pølser
- 2 stk rødløg
- 2 stk peberfrugt
- 1 dl olivenolie
- 1½ spsk. ketchup/koncentreret tomat
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk chili, tørret
- 1 tsk salt + peber
- 1 spsk. honning, el. sirup
- 12 stk champignon
Fremgangsmåde
- Forvarm din grill til 200-210 grader på indirekte varme.
- Bland marinaden af olivenolie, 2 fed hvidløg finthakket, Ketchup, salt, peber, honning og tørret chili.
- Skær oksekød, pølser og kylling i tern. Skær majsen ud i små skiver og skær rødløg og peberfrugt i mundrette stykker.
- Saml alle spydene i den ene ende af rotisseri-hjulet, så de alle stritter op som en bukket. Det gøres ved at klemme på spydenden, skubbe dem ind i hullerne og klikke dem fast.
- Pres nu skiftevis en ingrediens ned på hvert enkelt spyd - eksempelvis: oksekød, tomat, løg, kylling, pølse, peberfrugt, majs. Gentag processen indtil du ikke har flere råvarer, eller spyddene er fyldt op.
- Saml nu den anden ende af rotisseriet omkring spyddene - på samme måde med at klemme enderne og skubbe dem ind i hullerne.
- Skub din rottiseristang ind i gennem hullerne på de to cirkler, og læg dem på den varme grill.
- Grill dem i ca. 18-20 minutter, mens du pensler af og til med din marinade - gerne minimum 2-3 gange.