Sådan laver du perfekte hasselback-kartofler
Opskrift på hasselback-kartofler - et sikkert hit!
Hasselback-kartofler er bare tilbehøret, der altid kommer tilbage på mode. Det kan noget.
Det er i al sin enkelthed jo bare en måde at få kartofler til at blive tilberedt hurtigere ved at skære i dem og gøre overfladen ud til ovnen mere tilgængelig.
Men det fungerer bare!
Og herunder får du en klassisk fremgangsmåde på, hvordan man gør det. Du kan vælge at lave dem både med eller uden skræl!
TIP: Hvis det skal gå RIGTIG hurtigt, så kan du lige halvere hver kartoffel, inden du skærer riller i - på den måde er tilberedningstiden yderligere forkortet og kan bages på omkring 30 minutter.
Hasselback-kartofler
Klassikeren!
4 portioner
50 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 40 minutter
Ca. 550 kcal pr. portion
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 40 minutter
Ingredienser
- 1000 gram kartofler
- ½ dl olivenolie
- 2 tsk salt
Fremgangsmåde
- Skræl kartoflerne. Læg kartoflen på bordet og læg herefter to skærebrætter på hver side af den.
- Læg kniven på kartoflen, så skærret rammer begge skærebrætter - på den måde får du lagt det perfekte snit UDEN at skære helt i gennem.
- Pensl hver enkelt kartoffel grundigt med olivenolie efter snitteriet - og krydr med salt og eventuelt andre krydderier.
- Bag dem i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 40 minutter.