Aftensmad Sesame Chicken Sprødt, klistret og uimodståeligt! Sesame chicken Af Rasmus Krarup Jensen 12. januar 2021 Sesamkylling er en herlig klassiker fra det asiatiske køkken, hvor man med lidt sprøde sesamfrø og en ristet sesamolie frembringer en dyb og lækker aroma i kyllingen sammen med en sprød konsistens og en uimodståelig sticky sauce. Det er i al sin enkelthed den perfekte mundhapser, hvor man får saftig kylling, knasende sprød overflade og en aromatisk sticky sauce. Det er ret så vanedannende – se mit take på opskriften herunder: Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne. Opskrift Arbejdstid 10 min Tilberedningstid 10 min Antal 2 pers. Ingredienser Kyllingebryst 300 gram Æg, til panering 1 stk Hvedemel, til panering 3 spsk. Majsstivelse 1.50 spsk. Hvidløg, revet 2 stk Sesamolie 2 spsk. Soyasauce 0.50 dl Citron, økologisk 0.50 stk Brun farin 2 spsk. Rød chili (kan undlades) 1 stk Solsikkeolie, til stegning 500 ml Sesamfrø 2 spsk. Ris 2 dl Forårsløg (til pynt) 2 stk Fremgangsmåde Start med at skære kyllingen ud i små mundrette tern. Find nu 3 dybe tallerkener frem - slå ægget ud i en af dem og pisk det sammen, hæld hvedemelet i en anden (og krydr melet med 0,5 tsk. salt og 0,5 tsk. peber) og hæld en spiseskefuld majsstivelse i den tredje. Nu skal stykkerne først rulles i majsstivelsen, derefter dyppes i det sammenpiskede æg og så til sidst vendes i hvedemelet. Det giver en ekstra og længerevarende sprødhed. Gør det i portioner, så du sikrer dig, at al kyllingen bliver dækket og eventuelt kan spæde til med mere hvedemel. I en skål blandes saften fra en halv citron med brun farin, soyasauce, sesamolie, revet hvidløg og rød chili - pisk sammen til en ensformig masse og tilsæt en halv spiseskefuld majsstivelse. Hæld sauce-blandingen i en wokgryde (eller bare en almindelig pande) og lad det koge op, mens du varmer olien op i en anden gryde. Lad saucen simrer i 4-5 minutter, indtil den tykner og bliver sirupsagtig - stil den herefter til side. Sæt ris over til kogning, så de er klar til servering. Når olien har nået en temperatur af 170 grader, tilsættes de panerede kyllingestykker 4-5 af gangen - lad dem stege i 1-2 minutter, indtil de er gyldne og sprøde i overfladen. Lad dem dryppe af på en tallerken med køkkenrulle. Sæt din sirup tilbage på kogepladen og lad den koge op - hæld herefter de varme, afdryppede kyllingestykker i siruppen og vend det forsigtigt sammen med en ske eller ryst panden nænsomt, så alle stykker bliver dækket af saucen. Vend til sidst sesamfrøene i panden og servér dem rygende varme på toppen af hvide ris og pyntet med tyndtskåret forårsløg! Læs også: Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Aftensmad Se flere artikler Aftensmad 5 snacks der booster immunforsvaret Opskrift Hawaii-grillspyd med ananas og kylling Aftensmad Doner kyllingekebab Aftensmad Durum med kylling-kebab Aftensmad Bygotto Aftensmad Paté en croute