Bagværk

Skotsk restaurant har opfundet en 2000 kalorier-tung Deep Fried Mars Bar Calzone

Blodgennemstrømning? Not anymore!

Skotsk restaurant har opfundet en 2000 kalorier-tung Deep Fried Mars Bar Calzone
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 9. oktober 2018

Usund mad har altid været en dille på nettet – jo vildere jo bedre!

Det så man blandt andet med drengene hos Epic Meal Time, som gjorde en kunst ud af at lave de mest kalorieholdige retter nogensinde!

Og trenden fortsætter forskellige steder i verden.

Denne gang er kompasset vendt mod Skotland, hvor der er dukket et nyt koncept op:

Deep Fried Mars Bar Calzone. 

 

Hvis du også lige skulle trække vejret en ekstra gang, da du læste navnet, så gav det ganske god mening.

Kreationen er skabt hos Roman's Pizzaria i Glasgow og beskrives som et 'Glaswegian twist' på en friturestegt Mars-bar.

Det er nemlig to Marsbarer, som er pakket ind i en italiensk-inspireret calzone, druknet i karamelsauce og toppet med et scoop chokoladeis og revede mandler.

Alt i alt har denne krabat 2000 kalorier i sig – så behøver du kun at spise ét måltid den dag!

Der er sket meget, siden Haven Chip Bar i Aberdeenshire for første gang i 1992 introducerede den friturestegte Marsbar. 

 

2123213 scaled

2123214 scaled

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.