Stegt medister med stuvet hvidkål

Der er ikke meget nytænkning over retten her. Men hvorfor skulle der også være det? Medister og stuvet kål er en af de retter, der bare fungerer. En stor pande med sprødstegt pølse, lidt grov sennep, en skefuld cremet hvidkål og måske et par kartofler på siden – så er det svært ikke at smile lidt tilfreds.

Det gode ved retten er også, at det hele kan laves på under en time. Kålen skal lige have lidt kærlighed i gryden, og medisteren passer næsten sig selv, så længe man ikke prøver at stege den som en bøf på fem minutter (det går sjældent godt).

Ingredienser (4 personer):

Til medisteren:

• 1 god medister (ca. 600-800 g)
• Smør eller olie til stegning
• Lidt vand til stegning

Til stuvet hvidkål:

• 1 lille hoved hvidkål (ca. 800 g)
• 40 g smør
• 3 spsk hvedemel
• Ca. 6-7 dl mælk
• Salt, peber og evt. lidt muskatnød
• Evt. en smule citronsaft eller eddike for friskhed

Sådan gør du:

1. Start med kålen:

Fjern de yderste blade og skær hvidkålen i kvarte – fjern stokken og snit resten i grove strimler. Kog kålen i letsaltet vand i 5-7 minutter, til den er faldet lidt sammen og blevet mør, men stadig har lidt bid. Hæld vandet fra og lad kålen dryppe godt af.

2. Lav stuvningen:

Smelt smørret i en gryde og tilsæt melet – lav en opbagt sovs. Pisk mælken i lidt ad gangen, så du undgår klumper. Når du har en jævn, tyk sovs, tilsætter du den kogte kål. Rør godt rundt og lad det simre i 5-10 minutter. Smag til med salt, peber og evt. en smule muskat og syre (citronsaft eller eddike). Den skal være cremet og mild – men ikke kedelig.

3. Medisteren i gang:

Læg medisteren på en kold pande med lidt fedtstof. Tilsæt en lille smule vand (et par spsk), læg låg på, og lad den dampe/steges ved medium varme i 10-12 minutter. Tag låget af og steg videre uden låg, til skindet bliver gyldent og sprødt hele vejen rundt. Vend den forsigtigt – og helst kun én gang undervejs.

Servering?

Direkte på en tallerken med kartofler, lidt skarp sennep og måske et skvæt brun sovs, hvis du har noget på lager. Det behøver ikke være finere end det.

Det er mad, der ikke behøver undskylde for sig selv – den ved godt, hvad den kan.