Sweet Potato-kagesnitter
Små lækre kager med sød kartoffel!
Sød kartoffel eller sweet potatoes er en velkendt grøntsag, som mange bruger til at lave eksempelvis sweet potato fries eller som bagt kartoffel med sødmefyldt fyld.
Men de kan også sagtens bruges i det søde køkken - og det kender amerikanerne alt til, når de laver yams med skumfiduser på toppen som tilbehør til deres Thanksgiving.
Men en anden måde at gøre det på, er at lave kagesnitter med sød kartoffel.
Den sødmefulde grøntsag gør, at man ikke behøver nær så meget sukker og får en naturlig sødme - og så får man en utrolig lækker konsistens!
Sammen med kokosmælk og en bund lavet på mandler? Så får man altså en cremet og sprød hapser, som også er utrolig indbydende med sin orange farve.
Fang min udgave af sød kartoffel kagesnitter herunder:
Sweet potato cakes: Kagesnitter med sød kartoffel
Cremet og sprødt!
16 portioner
1 time, 10 minutter
Forberedelse: 20 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 50 minutter
Ca. 300 kcal pr. portion
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 50 minutter
Ingredienser
- 100 gram mandler (el. evt. hasselnødder)
- 50 gram sukker
- 50 gram smør
- 1 dl havregryn
- 30 gram hvedemel
- 1 stk æg
Sød Kartoffel-fyld
- 600 gram sød kartoffel
- 250 ml kokosmælk
- ½ tsk kanel, stødt
- 1 stk æg
- ½ tsk kardemomme
- ½ tsk ingefær, stødt (el. nelliker, muskatnød, etc.)
- ½ tsk fint salt
- 100 gram lys sirup
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen på 180 grader varmluft. Hak dine mandler groft og smelt smørret. Bland alle ingredienserne sammen til bunden og fordel dem på i et firkantet fad beklædt med bagepapir - den skal gerne have en størrelse a la 20x25 eller 18x24 cm, så passer det med en fin højde på bund og fyld. Afbag den i ovnen i ca. 15-20 minutter, indtil den er let gylden. Lad den stå og køle lidt ved stuetemperatur, mens du forbereder fyldet.
- Skru ovnen op på 200 almindelig ovn. Skræl de søde kartofler og skær dem i tern - kog dem i usaltet vand i ca. 15-16 minutter, indtil de er møre. Lad dem køle lidt af. Hæld dem herefter i en blender eller foodprocessor sammen kokosmælk, krydderier og sirup. Blend til en cremet masse. Rør til sidst ægget i.
- Fordel nu fyldet på bunden og smid den i ovnen - nu skal den bages i ca. 30-35 minutter, indtil den sætter sig, men stadigvæk er en smule 'gyngende', når du rokker med formen. Så er den tilpas cremet.
- Lad den nu køle helt af og stil den herefter i køleskabet en times tid - det gør det nemmere at skære pæne snitter ud. Kan opbevares i køleskabet i 5-6 dage i lufttæt beholder.