Mandekogebogen

Test: KitchenAid K400 Artisan blender

6 ud af 6 stjerner

Om man kan kalde KitchenAid for et legendarisk brand indenfor køkkenmaskiner, vil jeg lade andre bedømme, men under alle omstændigheder overrasker de gang på gang. 

Der er bare noget helt specielt ved det ekstremt robuste finish og kvaliteten af materialerne, der sender alle de ellers godt performende tyske køkkenmærker til tælling. 

KitchenAid er amerikansk, og selvom det hele startede med mixere - et område hvor KitchenAid stadig står som en stjerne, er produktsortimentet meget større i dag. 

Den kraftige KitchenAid K400 Artisan blender er en blender, der især i udtrykket står som ingen anden. 

ANNONCE
Test: KitchenAid K400 Artisan blender

Jeg har altid haft en tendens til at pakke blenderen helt væk efter brug - men i KitchenAids tilfælde, kigger jeg meget efter den rigtige faste plads på køkkenbordet - den er voluminøs og fylder en del - men den er også bare ekstremt flot. 

Designet er selvfølgelig ikke alt, når det kommer til køkkenmaskiner - men det væves typisk ind i det andet - for industrielt design er skabt med et formål. 

ANNONCE
Test: KitchenAid K400 Artisan blender

Og formålet med KitchenAid K400, er at kunne løse alle blenderrelaterede formål, som den passionerede hjemmekok måtte kunne drømme om. 

Den store fod der er formstøbt er tung - og det betyder at blenderen altid står meget solidt på bordet - også under 'kørsel', hvilket ikke er tilfældet med mange andre blendere, som har en tendens til at udvise tegn på overbalance, hvis kanden fyldes til randen. Den frygt har man bare ikke på KitchenAids store dejlige maskine. 

En del af vægten i K400 kommer også fra den store, velperformende elmotor, der har en effekt på 1200 Watt. Med op til 600 omdrejninger i minuttet med masser af moment på skæret, er der ikke meget blenderen ikke kan klare - og isterningetesten klarer den som en leg. 

ANNONCE
Test: KitchenAid K400 Artisan blender

Man må forstå, at selvom folk ofte har mange planer, når de køber en blender - så er det største brugstilfælde (For mig!) at knuse is til cocktails og andre lækre formål. 

Hvis en blender ikke er kraftfuld nok, bliver missionen om at knuse is til noget sjap - bogstaveligt talt, fordi kombinationen af friktion og en FOR LANG blendetid, simpelthen ender med at smelte isen. K400 klarer det lynhurtigt og let som en leg. 

Den er simpelthen en fornøjelse at arbejde med. 

Hvis man har mere ihærdige mål med blenderen - som eksempelvis de legendariske dagligt hjemmelavede smoothies, er det muligt at gøre brug af blenderens store bagland af ekstraudstyr, og eksempelvis anskaffe sig en 500 ml kande, der passer perfekt på både blenderen - og efterfølgende i træningstasken, som en personlig drikkedunk. 

ANNONCE
Test: KitchenAid K400 Artisan blender

It's nuts y'all

K400 er som sagt en kraftfuld blander, og konstruktionen fungerer vitterligt til alt - derfor er det heller ikke svært at hamre hårde fødevarer som nødder, og hårde rodfrugter - og det er endda lykkedes mig trylle en hel knoldselleri om til puré - blot ved at skære den over i 2 halve, og herefter sætte blenderen på arbejde. 

Sidst, ikke mindst

Min største problematik med andre blendere jeg har haft, er sikkert en som mange andre kender: Rengøringen. 
Det kan hurtigt blive surt, at skulle stå og skrubbe de forskellige dele med pakninger og akavede hjørner. 

KitchenAid K400 har en super enkel selvrensningscyklus - som er at finde lige på betjeningsknappen. Her fylder man en lille smule vand i blenderen - efterfulgt af minimalt med opvaskemiddel og trykker start - hokus pokus: Blenderen er praktisk talt ren. 

Pris og tilgængelighed

KitchenAid K400 Artisan har en vejledende salgspris på 2.999,- kroner, og er tilgængelig i et væld af farver på KitchenAids hjemmeside - lige fra den originale røde farve over blank neongul og til de tungere farver med et mere ru støbejernsfinish, blenderen jeg har testet er Pebbled Palm. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce