Køkkengrej

Test: KitchenAid K400 Artisan blender

Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 1. januar 2014

6 ud af 6 stjerner

Om man kan kalde KitchenAid for et legendarisk brand indenfor køkkenmaskiner, vil jeg lade andre bedømme, men under alle omstændigheder overrasker de gang på gang. 

Der er bare noget helt specielt ved det ekstremt robuste finish og kvaliteten af materialerne, der sender alle de ellers godt performende tyske køkkenmærker til tælling. 

KitchenAid er amerikansk, og selvom det hele startede med mixere – et område hvor KitchenAid stadig står som en stjerne, er produktsortimentet meget større i dag. 

Den kraftige KitchenAid K400 Artisan blender er en blender, der især i udtrykket står som ingen anden. 

2126073 scaled

Jeg har altid haft en tendens til at pakke blenderen helt væk efter brug – men i KitchenAids tilfælde, kigger jeg meget efter den rigtige faste plads på køkkenbordet – den er voluminøs og fylder en del – men den er også bare ekstremt flot. 

Designet er selvfølgelig ikke alt, når det kommer til køkkenmaskiner – men det væves typisk ind i det andet – for industrielt design er skabt med et formål. 

2126075 scaled

Og formålet med KitchenAid K400, er at kunne løse alle blenderrelaterede formål, som den passionerede hjemmekok måtte kunne drømme om. 

Den store fod der er formstøbt er tung – og det betyder at blenderen altid står meget solidt på bordet – også under 'kørsel', hvilket ikke er tilfældet med mange andre blendere, som har en tendens til at udvise tegn på overbalance, hvis kanden fyldes til randen. Den frygt har man bare ikke på KitchenAids store dejlige maskine. 

En del af vægten i K400 kommer også fra den store, velperformende elmotor, der har en effekt på 1200 Watt. Med op til 600 omdrejninger i minuttet med masser af moment på skæret, er der ikke meget blenderen ikke kan klare – og isterningetesten klarer den som en leg. 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.