Mandekogebogen

Tomatsauce

En klassisk tomatsauce, der kan bruges til mange retter.

Tomatsaucen er en klassiker, som kan bruges i mange forskellige retter.

Men lige så mange forskellige retter, lige så mange forskellige fortolkninger findes der på den famøse sauce. 

Herunder får du min bedste opskrift på en tomatsauce, som kan bruges til mange ting - eksempelvis:

- For sig selv til spaghetti

- Tilsat som tomat-elementet til lasagne

- tomatsauce på pizza

- fyld til pizzasnegle

(TIP: hvis du gerne vil køre all-in på hjemmelavet, så kan du i stedet for dåsetomater finde de bedste, velsmagende cherry-tomater og give dem ca. 15-20 minutter i ovnen på 200 grader med lidt olivenolie og kviste af timian - herefter kan du pille skrællen af, hakke dem sammen og fortsætte med opskriften derfra!)

Se med herunder og få en nem og lækker opskrift på klassisk tomatsauce!

ANNONCE
Udskriv opskriften

Tomatsauce

Krydret og lækker!

6 portioner 40 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 30 minutter
Ca. 50 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 2 stk hakkede tomater, dåse
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk løg
  • 1 spsk. honning
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 1 håndfuld frisk basilikum, kan undlades
  • 1 tsk timian (tørret eller frisk)
  • 1 tsk oregano

Fremgangsmåde

  1. Pil løg, hvidløg og bladene af basilikum.
  2. Bland sammen med tomaterne og tilsæt krydderierne og honning. Blend det sammen, så det får en ensformet konsistens.
  3. Varm saucen op til kogepunktet, indtil det begynder at boble. Herefter skru ned på svagt blus og lad det simre i minimum 30 minutter. Smag til og justér undervejs.
Del

Seneste nyt

Annonce