Bagværk

Upside Down-kage med blommer

En nem og lækker kage med frugt!

Upside Down-kage er en velkendt klassiker i det søde køkken, hvor man bruger frugter i bunden af en form, man så lægger dej på toppen af – og når den så er bagt, vender man den om, så frugten ligger øverst.

En simpel og lækker kage, som her i Danmark i gamle dage tog afsæt i en kage, hvor man brugte dåseananas på toppen.

Her slår jeg gerne et slag for en lidt mere 'spændende' slags frugt – eller frisk frugt i det mindste.

Og da jeg i skrivende stund står med læssevis af blå blommer i baghaven, som skal spises – så blev det til en Upside Down kage med blommer!

Men du kan bruge alskens slags frugt – bær, frugter og lignende, det bestemmer du helt selv. Det kan være alt fra en blåbærtop til en æbletop. 

Du kan bruge lige det, du har lyst til.

Selve bunden er inspireret af en klassisk pund-til-pund-kage, for at få noget svampethed, fedme og konsistens til de let syrlige frugter.

En simpel nem og lækker opskrift på en hurtig kage!

Opskrift

Arbejdstid 10 min
Tilberedningstid 50 min
Antal 6 pers.

Ingredienser

Blommer (eller andet frugt) 12 stk
Smør 150 gram
Sukker 150 gram
Marcipan, revet 100 gram
Æg 2 stk
Hvedemel 150 gram
Vaniljestang, kornene herfra 1 stk
Bagepulver 1.50 tsk

Fremgangsmåde