Bagværk Verdens bedste kanelsnegle Den bedste opskrift på kanelsnegle! Af Rasmus Krarup Jensen 11. februar 2019 Kanelsnegle fås i mange versioner, men denne nemme opskrift giver dig noget nært de perfekte kanelsnegle! Jeg balancerer ofte mellem wienerbrødssnegle og gærsnegle, når jeg skal beslutte mig for, hvad der er den bedste slags – men det afhænger af humøret! Herunder får du den bedste opskrift på klassiske kanelsnegle – tricket er ikke blot at banke smag ind i remoncen, men også sørge for at fylde smag i dejen. Så er der snegle i topklasse! Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne. Opskrift Arbejdstid 10 min Ventetid 45 min Tilberedningstid 16 min Antal 6 pers. Ingredienser Gær 15 gram Mørk muscovado-sukker/brun farin 2 spsk. Mælk 100 ml Smør 150 gram Vaniljestang 0.50 stk Kardemomme 1.50 tsk Kanel 2 spsk. Æg 1 stk Hvedemel 250 gram Rørsukker 80 gram Fremgangsmåde Lun mælken en smule i en gryde og lad 50 g smør langsomt smelte ind i mælken. I en ny skål blander du vaniljekorn, kardemomme, 1 spsk. kanel og brun farin/eller muscovado-sukker. Når smørret er helt flydende, men mælken stadigvæk er fingervarm, opløses gæret i væsken. Tilsæt krydderblandingen og rør grundigt rundt. Tilsæt herefter æg og vend det godt sammen. Tilsæt mel lidt ad gangen, og ælt dejen i hånden. Ælt indtil dejen stadig er blød og smidig, men ikke klistrer. Lad dejen hæve i ca. 45 minutter på køkkenbordet med et viskestykke over. Bland 100 g smør, 1 spsk. kanel og rørsukkeret sammen til en lækker remonce. Tænd ovnen på 180 grader. Rul dejen ud på det let meldrysset bord, hvor du former en rektangel, som har en tykkelse på ca. 0,5 centimeter (Jo tyndere, jo sprødere og flere lag.) Nu kan du vælge to ting - enten at rulle den lange side sammen, eller den korte side sammen - den lange side giver flere snegle, den korte side giver færre snegle, men flere lag! Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca. 15-16 minutter, til de er gyldne. Læs også: Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Bagværk Se flere artikler Mad Birkes (smørbirkes) Bagværk Træstammer Alle opskrifter Amerikanske Cookies med lime og Kinder Maxi Bagværk Kardemomme-spiraler Bagværk Finskbrød: Nem opskrift på de klassiske julesmåkager med mandler og sukker Bagværk Lakrids-småkager med tranebær