Vietnamesisk pork bowl
Sødt, syrligt, saftigt og lækkert karamelliseret svinekød!
Hvis du leder efter en hurtig, lækker og utrolig velsmagende ret fra det asiatiske køkken, så går du aldrig galt i byen med det vietnamesiske køkken.
I denne omgang har jeg lavet en opskrift på en vietnamesisk pork bowl med karamelliseret svinekød - og den tager kun 15 minutter at lave!
Denne opskrift bruger hakket svinekød, men kan også sagtens bruges til skært kød.
Følg med herunder:
Vietnamesisk pork bowl
Spicy, sødt og lækkert!
2 portioner
15 minutter
Forberedelse: 0 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 15 minutter
Ca. 800 kcal pr. portion
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 15 minutter
Ingredienser
- 250 gram svinefars
- 1 stk løg
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk. ingefær, revet
- 1 stk rød chili
- 2 spsk. fishsauce
- 3 spsk. brun farin
- 1 håndfuld forårsløg og bønnespirer, til pynt
- 250 gram hvide ris
- ½ stk lime, økologisk
Fremgangsmåde
- Start med at hakke 1/2 chili, hvidløg og løg helt fint og blande det sammen med den revne ingefær. Sæt vand over til risene, som oftest skal koge 10-15 minutter.
- Varm en wokpande op på høj varme med lidt olivenolie - når den er brandvarm hældes løg-blandingen i og sauteres i nogle minutter, indtil de tager lidt farve.
- Hæld svinefarsen i og svits det, mens du hakker det i mindre stykker - når det har fået den brunlige farve og er nogenlunde tilberedt, så tilsættes fishsauce og brun farin.
- Lad det svitse videre i nogle minutter, hvor du af og til vender kødet sammen - det bliver brunt og karamelliseret, når væsken forsvinder og kødet cremes ind i saucen. LAd den simre, indtil farven er mørk og konsistensen er tyksnet. Top af med saften fra en halv lime og smag til.
- Server den rygende varmt på fordelt i to skole med lige dele nykogte hvide ris og toppet af med fintsnittet forårsløg, bønnespirer og skiver af den sidste halve chili.