Mandekogebogen

Vintermad: Karry-kålgryde med røgede kålpølser

Vintermad med stor smag og få ingredienser!

Vinteren kan godt være en lidt trist og kedelig oplevelse i Danmark - så derfor handler det om at få noget saft og kraft ind i køkkenet, så man har noget at stå imod til i de mørke perioder.

En klassisk ret kunne eksempelvis være den utroligt simple kålgryde med karry og kålpølser - med ganske, ganske få ingredienser kan du få en velsmagende ret, som holder i flere dage.

Hvis du vil have lidt mere ud af oplevelsen, så kan du tilføre mere bouillon i starten, så du også få en lidt 'røget' karrysuppe til aftensmad!

ANNONCE
Udskriv opskriften

Kålgryde med karry

Simpel og velsmagende vinterret!

4 portioner 50 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 40 minutter
Ca. 400 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 10 stk kålpølser
  • 1 stk hvidkål
  • 800 gram kartofler
  • 250 ml grøntsagsbouillon
  • 1½ spsk. karry
  • 1½ tsk salt

Fremgangsmåde

  1. Snit hvidkålshovedet i små stykker og skræl kartoflerne. Fordel skiftevis i lag kartofler, hvidkål og pølserne, mens du drysser karry i de forskellige lag.
  2. Hæld bouillon på fyldet - der skal ikke bruges særligt meget væske, da kålen damper godt i gennem med meget lidt vand.
  3. Krydr med salt og peber og smag retten til, når tingene begynder at simre sammen. Lad det hele simre i godt og vel 45-50 minutter.
Del

Seneste nyt

Annonce