Bagværk
Spansk mandelkage
Den lækreste svampede mandeltærte fra det spanske
Netop hjemvendt efter en uges ferie på Mallorcas landside, har fyldt mig med overskud – men også en længsel efter det spanske køkken.
Mandelkagen er en af den slags desserter, der findes i et væld af forskellige regionale varianter i Spanien – den mest kendte er nok Tarta de Santiago (Spansk Mandeltærte), der serveres med et sirligt udformet kors i midten af flormelis-pynten.
Kager på mandelmel kan hurtigt komme til at virke tunge og marcipanagtige i det, men på de baleariske øer har de et trick, der gør kagen mere frisk i det – selvom den stadig er føles tung, syndig og meget mættende – Tricket: Egnens fantastiske citroner.
Det er egentlig helt simpelt: Tilføjer du skallen fra en økologisk dyrket citron til kagedejen, får du en lækker omgang sommerfriskhed, der står i perfekt kontrast til den ellers tunge sødme.
For mig er en spansk mandelkage et helt fantastisk stykke kage, der er mazarintærten langt, langt overlegen (Medmindre mazarinen er komponent i nøddetrekanter!) – og at kagen som udelukkende bruger mel af mandler oven i købet er glutenfri, er jo bare et plus – hvis man går op i den slags.
Det er faktisk meget sjældent, at jeg har mandelmel stående på hylden, men til gengæld er der ofte mandler i skabet – og så er det jo fantastisk heldigt, at de lynhurtigt kan smuttes og hældes en tur i blenderen, for så at være tryllet om til mandelmel.
Når man selv maler mandelmelet har man også en anden fordel: Man kan selv bestemme hvor grynet kagen må være – jeg kan godt lide at kagen ikke er bagt med gennemført finmalet mel, for de større stykker giver kagen mere lethed og en smule crunch – selvom det selvfølgelig går lidt ud over sammenholdskraften.
Jeg vil anbefale dig at eksperimentere med malingsgraden på mandlerne, så du finder din favorit-konsistensen på kagen.
Gracias, por favor og hvad man nu ellers siger på de sydlige kanter! God fornøjelse!
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Opskrift
Ingredienser
Sukker
200 gram
Æg
4 stk
Mandelmel
200 gram
Citron, økologisk
1 stk
Bagepulver
1 tsk
Flormelis
0.50 dl
Læs også: